• Opdateret 27/03/2015 kl. 10:54
Erhverv

H2 Logic satser mere på eksport af brinttankstationer

Herning-firmaet fik i 2014 et overskud før skat på godt 4 mio. kr.

Artiklens øverste billede
H2 Logic vil i de kommende år satse mere på eksport til lande, der satser på brintbiler. Det gælder bl.a. Tyskland, Japan, Storbritannien og USA.

Antallet af brintbiler i Danmark kan stadig tælles på et par hænder og et par fødder.

Allligevel har Herning-firmaet H2 Logic formået at skabe en forretning på at udvikle, sælge og servicere brinttankstationer i Danmark og udlandet.

H2Logic har netop afsluttet regnskabet for 2014, og det blev til et overskud på 4,2 mio. kr. før skat mod 270.000 kr. året før.

»I betragtning af, at vi stadig befinder os i en opstartsfase med den sårbarhed, som det giver, er vi særdeles tilfredse med, at vi kan skabe et overskud,« lyder det fra medstifter og direktør Jacob Krogsgaard.

Virksomheden med 38 ansatte omsatte i 2014 for 34,4 mio. kr.

I sommeren 2014 valgte selskabet at frasælge sin brændselscelleaktiviteter i H2 Drive til Dantherm Power A/S. Det drejede som om brintdrift af arbejdskøretøjer som eksempelvis små trucks.

»Vi valgte at koncentrere ressourcer om det område, hvor vi har vores styrke. Det er salg og service af brinttankstationer, og her vil vi i de kommende år satse mere på eksport. Samtidig vil service komme til at fylde mere i forretningen - op mod 12-15 pct. For en virksomhed som vores er det vigtigt for udviklingen af nye produkter, at vi selv står for servicen, så vi kan udnytte erfaringen i de nye produkter,« forklarer Jacob Krogsgaard.

Når det drejer sig om eksportmuligheder, vil det tyske marked have en hovedrolle for H2 Logic, der var den første virksomhed, der i Tyskland fik en godkendelse efter den nye internationale SAE J2601 brint påfyldningsstandard, som anvendes af bilproducenter.

Og i Hamburg åbnede Shell for 10 dage siden en ny brinttankstation baseret på teknologi fra H2 Logic.

»Tyskland er vigtig for os, men i det hele taget bruger jeg lige nu meget tid på de lande, der satser på brintteknologien. Det gælder Japan, Holland, Belgien, Norge og Storbritannien samt Californien i USA,« fortæller Jacob Krogsgaard.

I Danmark har H2 Logic del i et netværk af brinttankstationer, der enten er i drift eller vil komme det i løbet af i år og næste år.

Sammen med Air Liquide har H2 Logic investeret i brintvirksomheden Copenhagen Hydrogen Network A/S (CHN). Samarbejdspartnerne råder over brinttankstationer i København, Vejle og Aalborg. I april åbner endnu en station i Herlev og til juni følger Køge efter. Desuden er der en brinttankstation i Holstebro.

Samtidig har H2 Logic indgået aftale med energi- og gasselskaberne OK og Strandmøllen om yderligere fem brinttankstationer, der vil blive etableret i forbindelse med eksisterende OK-tankanlæg. Det er foreløbig besluttet, at to af byerne skal være Aarhus og Korsør.

Med 11 brinttankstationer vil det være muligt at køre på tværs af landet.

»Men når alle biler kører på brint, vil der være behov for 600-700 brinttankstationer,« som Jacob Krogsgaard udtrykker det.

Han ved selvfølgelig godt, at sådan går det ikke her og nu. Foreløbig kører der cirka 20 brintbiler fra Hyundai rundt i Danmark, og til efteråret er Toyota klar med sin brintbil. I 2016 skulle Honda følge efter.

»Det er et langt og sejt træk. Men infrastrukturen skal være på plads, og vi har store forventninger til, at Toyota sender sin brintbil ud på det danske marked,« siger Jacob Krogsgaard.

Det sker ifølge Toyotas pressechef, Anders Tystrup, til oktober. Men i første omgang er det et meget begrænset antal biler, der kommer til Europa, hvor kun tre lande - Tyskland, Storbritannien og Danmark - i første omgang får tildelt brintbilen med navnet Mirai.

»I Japan har interessen for Mirai overgået alle forventninger. På en måned er der modtaget bestillinger i et antal, der er fire gange så stor som det forventede salg det første år,« fortæller Anders Tystrup.

Han oplyser, at der i 2015 kun er afsat 50-100 biler til de tre europæiske lande. Men tildelingen har ikke noget med landets størrelse af gøre.

»Toyota er meget opmærksom på, at vi i Danmark er ved at have en infrastruktur, der gør, at man kan køre over hele landet i en brintbil,» tilføjer Anders Tystrup.

Han kan endnu ikke oplyse, hvad Mirai-modellen vil komme til at koste i Danmark. I Tyskland er prisen sat til 66.000 euro.

»Men vi forventer at tilbyde leasing på bilen. Så kender kunderne alle udgifter. Vi ved, at kunderne er lidt tilbageholdende med ny teknologi, fordi de er usikre på, hvad bilen kan sælges for som brugt. Den spekulation slipper de for med leasing,« siger Anders Tystrup.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.