Fortsæt til indhold

Hvem fik flest klik? Direktørafgangen? Billigere realkreditlån? Eller analysen af om Carlsbergs tidligere topchefer var totalt inkompetente?

Lego, Lars Larsen, Mærsk, Carlsberg, BRFkredit, Jem & Fix, Stadium, Føtex og Kims skabte den største interesse blandt læserne i året der gik.

Erhverv

Historier om kendte virksomheder, deres ejere og direktører var de mest populære artikler på Finans i året der gik. Men også fortællinger, der har indflydelse på privatøkonomien og de helt nære ting har fået stor opmærksomhed.

Historien om, at BRF-kredit vil skære 66 pct. af prisen på realkreditlån blev den klare topscorer på den del af Finans, som kræver abonnement af læseren. Til gengæld trak Nils Smedegaards afgang fra A.P. Møller-Mærsk flest læsere på den gratis del af vores tjeneste.

Finans består dels af artikler, som er låst og kræver betaling, og en del som er oplåst og derfor kan læses af alle.

Det er en tyng byrde Carlsbergs elefanter bærer på ved den gamle port. Analysen af om Carlsbergs tidligere topledelse virkelig var totalt inkompetent fik rigtig mange læsere og var den tredje mest læste i 2016. Foto: Carlsberg

Udover BRFkredit var der rift om en artikel om den tidligere topledelse i Carlsberg virkelig havde været totalt inkompetent, Lars Larsen der igen-igen slog et hul i regnskabet med sin golfbane og at Danske Bank reddede livet for en kollapset andelsboligforening.

Desuden var der gang i en historie om Jem & Fix, der satte en stopper for svind for millioner og at Lego var ligeglade med andres mening om deres måde at drive forretning på.

Blandt de gratis artikler var der udover Smedegaards pludselige afgang også efterspørgsel på historien om en familiefar, der havde brændt millioner af på aktiespekulation - og nu måtte sove på en luftmadras.

SPORT24 overtog Stadiums otte butikker i Danmark og fortsatte dermed konsolideringen inden for sportsbranchen. Foto: Jens Panduro

Og selvfølgelig svindlen hos VW med deres miljømålinger, at en jysk kæde slugte Stadiums butikker i Danmark og hvilke job der ville være udraderet om 20 år.

På den mere privatøkonomiske front ville læserne gerne sikre sig mod at snyde sig selv i årsopgørelsen fra Skat.

Top 10: Artikler forbeholdt abonnenter

Top 10: Oplåste artikler

Artiklens emner
Lego
BRFkredit