Fortsæt til indhold

Finans Tech

Hvad kan vi gøre, så vores iværksættere ikke falder af pinden?

Jesper Theil Thomsen er direktør for og medstifter af højttalerfirmaet Soundboks. Som 21-årig blev presset for stort, og han måtte lægge sit liv om. Foto: Thomas Lekfeldt
Finans Tech

KÆRE LÆSER

Vi kender historien. Først skal man knokle som en gal, leve på en sulteløn og tage de slag, der kommer. Og så venter guldet for enden af regnbuen, måske med et exit, der sender 100 mio. kr. på bankkontoen.

Sådan er det bare at være tech-iværksætter med store ambitioner, lyder fortællingen og normen i samfundet. Du opnår ikke noget ved at gå hjem kl. 16 hver dag og holde fri i weekenden. Der skal helst være en madras under skrivebordet til de dage, hvor man slet ikke når hjem.

Men den opskrift dur ikke. Sådan lyder det fra Cecilie Willer, der arbejder med coaching og mental sundhed hos iværksætterne. Hun ser alt for mange eksempler på, at iværksættere falder i et sort hul af stress. Og nu har hun udgivet en bog om problemet, ”Byg op uden at brænde ud”.

Jeg talte med Cecilie Willer for fire år siden om samme problem. Dengang talte jeg med Airtame-stifter Jonas Gyalokay, der ”faldt af pinden” og var helt ude i tre måneder med stress. Jeg kan huske, at jeg bed mærke i et stigende fokus på problemet, og det var jo godt nyt.

Men da jeg interviewede Cecilie Willer i denne runde i anledning af den nye bog, var beskeden nedslående. Det er ikke blevet bedre i den tid, der er gået.

Hendes pointe var også, at det ikke kun handler om dygtige, stræbsomme unge mænd og kvinder, der kan blive alvorligt ramt på den mentale sundhed. Selvom det i sig selv kan være trist nok.

Men det er også et samfundsproblem. For der skal hele tiden skabes nye bud på stærke selskaber, som kan vokse sig store (eller blive solgt til USA, som det desværre er mest typisk). Og i en lille startup med f.eks. fem ansatte afhænger rigtig meget af én person. Stifteren, grundlæggeren. Eller på nudansk: Founderen.

Hende eller ham med den gode idé eller teknologi - måske baseret på års forskning - med tårnhøje ambitioner og en helt særlig motivation for, at det her projekt SKAL lykkes.

Hvis en stifter går ned med stress og er nødt til at trække stikket fuldstændigt i tre eller seks måneder, er en startup i stor fare. Og så kan både det store potentiale og de millioner, der er skudt ind, gå tabt.

Det burde simpelthen være en bedre forretning for Danmark og for investorerne selv, hvis der kommer en ny fortælling. At man skal passe på sig selv og ikke kan yde det umulige i to eller fem eller syv år i træk. På trods af ungdommens energi og manglende forpligtelser. Og på trods af iværksætternes egne ambitioner, der også kan være svære at justere ned.

Jesper Theil Thomsen var med til at stifte højttalerfirmaet Soundboks som ganske ung. Lige efter gymnasiet.

Han var lige ved at vælte, da Soundboks lidt uventet fik bred kommerciel succes. På et år blev omsætningen tidoblet, da Soundboks åbnede for salg til udlandet. Han var direktør for det hele med flere og flere ansatte, og hans eneste anden reelle erfaring fra erhvervslivet var et ungdomsjob i Superbest.

Tag det lidt mere med ro, lyder hans råd til sit unge jeg i dag. Find plads til noget andet end e-mails, der skal besvares døgnet rundt, og sluk for telefonen.

Hvem skal gøre noget ved problemet? Det er først og fremmest hos investorerne og de bestyrelsesmedlemmer, der er iværksætternes arbejdsgivere. Men det er en svær konstruktion med et indbygget magtforhold og nogle gange hundredvis af millioner på spil.

Jeg ved, at den slags iværksættere hader politisk indblanding. Men måske er der brug for en officiel mærkningsordning for investorer. Et stort hjerte, de kan klistre på døren, hvor der står: ”Vi passer på vores founders”. Eller noget i den dur.

Jeg ved det ikke. Men jeg håber, at det bliver en helt naturlig forventning i miljøet, at ingen skal presses for hårdt. Ligesom det er generelt i erhvervslivet. Fordi det er det rigtige, og fordi det betaler sig.

UGENS NYHEDER

Tech-giganterne tjener styrtende, mens myndighederne i USA og Europa prøver at stække dem. Når f.eks. Google har noget, der næsten ligner et monopol på søgning på nettet, er det opskriften på at tjene penge. Men det er meget svært at regulere den slags. Jeg dykkede ned i de dilemmaer, som politikerne og myndighederne står overfor.

Amazon tager kampen op imod Elon Musks Starlink med en satsning på 70 mia. kr. De første 27 satellitter blev natten til tirsdag sendt op. Til sammenligning har Starlink nu over 8.000 satellitter i omløb. Men Amazon – med rumglade Jeff Bezos for bordenden – har booket tid hos fire raketselskaber for at kunne få 1.600 satellitter i luften i løbet af godt et år.

Så kom de første 27 satellitter i luften i Amazons kæmpesatsning på en pendant til Starlink. Men der er lang vej til de cirka 1.600 styk, som er nødvendige for at komme i gang. Foto: Reuters/Joe Skipper

Mark Zuckerberg lancerer AI-app, som skal kombinere chatbot med sociale medier. Den store kamp om at vinde AI-herredømmet er gået ind i en ny fase, hvor det ikke handler om teknik, men om adgang. Adgang til brugerne og til deres data. Seneste udspil er Metas nye app, hvor man kan tale eller skrive med en AI-chatbot og så dele svarene på Facebook og Instagram. OpenAI arbejder også på at integrere sociale medier i ChatGPT.

Sam Altman og Satya Nadella er ikke længere bedste venner. Efter et tæt partnerskab og samlede investeringer for 85 mia. kr. er der nu ballade mellem OpenAI’s topchef, Sam Altman, og Microsofts topchef, Satya Nadella, rapporterer Wall Street Journal i en grundig gennemgang med insiderkilder. Kort fortalt prøver begge selskaber nu at blive mindre afhængige af hinanden, men det giver store spændinger.

Apple flytter produktion af iPhones til Indien. For at undgå en straftold på 145 pct. på varer fra Kina har Apple lige nu meget travlt med at flytte så meget produktion til Indien, at alle iPhones til amerikanske kunder kan blive udskibet fra Indien. Det er cirka 60 mio. telefoner om året, og i dag bliver 80 pct. af dem lavet i Kina. Om det primært er den afsluttende montage og samling, der bliver flyttet, melder historien ikke noget om. Men Apple har med tiden fået et stort net af kinesiske leverandører, som ikke bare kan erstattes. (Reuters)

Nye briller fra Apple på vej: Apple Vision Air. Ifølge Bloomberg vil Apple senest i første halvår 2026 lancere en ny version af videobrillerne Apple Vision. Første forsøg, Apple Vision Pro til over 30.000 kr., solgte ikke godt og kom aldrig til Danmark. Nu forsøger Apple med en billigere og mindre tung version, som er døbt Air, og som måske kan give produktet et folkeligt gennembrud. Problemet er dog stadig, at det er lidt et nicheprodukt. (Bloomberg)

UGENS ANBEFALING(ER)

I Kina er fabrikkerne ikke fyldt med ”bønder”, som vicepræsident J.D. Vance sagde – det er et land, der i høj grad bruger robotter i produktionen, fordi der mangler billig arbejdskraft. New York Times giver i en solid reportage (gavelink) et indblik i udviklingen. Jeg hæftede mig især ved en gaffeltruckchauffør, der var skiftet fra en Volkswagen-bilfabrik i Kina til en kinesisk Zeekr-bilfabrik – og kunne se en markant forskel i brugen af robotter. Det var ikke Volkswagen, der var foran.

Lige en ekstra anbefaling: Poul Henning Kamp, it-udvikler og ekspert i mangt og meget, skriver på sin blog på tech-mediet Version2 om problemerne med ’digitale efterladenskaber’. Okay, det lyder bedre på engelsk: remains. Hvad sker der med dine data den dag, du stiller træskoene? Eller dine forældre eller bedsteforældre gør det? Det er værd at tænke over i god tid og klogt at lægge en plan for, hvordan det skal håndteres. Både individuelt og som samfund.