Flere milliardlån til Grækenland får hård kritik

Den græske statskasse er tæt på at være tom, men blev reddet fredag aften, da eurolandenes finansministre blev enige om at forlænge den enorme låneaftale, der sikrer, at Grækenland ikke går bankerot.

Men ikke alle har gode ting at sige om aftalen, der gør, at Grækenland kan se frem til en udbetaling på 7,2 mia. euro, såfremt landet overholder betingelserne for aftalen. I alt er lånepakken til Grækenland på 172 mia. euro, hvoraf de første betalinger faldt tilbage i 2011.

Chefen for det indflydelsesrige tyske forskningscenter Ifo Institute, økonom Hans-Werner Simm, mener, at forlængelsen af lånepakken blot er med til at udskyde Grækenlands uundgåelige konkurs.

»Flere lån fungerer som smertestillende medicin, men de kurerer ikke den græske sygdom,« siger Hans-Werner Simm i en udtalelse ifølge e24.no.

Han anbefaler, at den græske regering forhandler en aftale på plads, der medfører landets exit fra eurosamarbejdet - den såkaldte "grexit." Det er en løsning, som er blevet luftet fra flere sider i EU.

Aftalen skal desuden nedskrive en del af Grækenlands enorme gæld, og når det er sket, kan landet gennemføre økonomiske reformer, der bringer økonomien tilbage på sporet, og derefter etablere et program for genindtrædelse i eurosamarbejdet, mener Hans-Werner Simm.

Lånepakken til Grækenland, som nu er blevet forlænget med fire måneder, fører med sig strenge betingelser:

Senest mandag skal den græske regering fremlægge en liste med reformer, som den planlægger at gennemføre for at holde landet på ret kurs, og kun hvis Grækenlands kreditorer i Den Internationale Valutafond (IMF) og EU finder reformerne tilstrækkelige, kan Grækenland få udbetalt de næste 7,2 mia. euro, som følger med en færdiggørelse af programmet omkring redningspakken.

Især blandt tyske politikere er der stor modvilje mod at give flere penge til Grækenland, og ifølge Ifo Institute taber skatteborgerne i EU flere penge ved at lade Grækenland forblive i eurozonen end ved at lade dem forlade den.

Ifo Institute har regnet på, hvad det vil koste eurozonens 10 største lande målt på økonomi, såfremt Grækenland går konkurs og forlader eurozonen. Her fremgår det, at Tyskland, som er EU's største økonomi, vil lide et tab på 78,8 mia. euro, og dertil kommer tab i den private sektor, som ikke er regnet med.

Frankrig vil miste 59,7 mia. euro, mens Italien står til et tab på 52,2 mia. euro, ifølge Ifo Institute.

Årsagen til, at nogle lande taber mere på en græsk konkurs end andre, er, at de enorme lån til Grækenland er foretaget på baggrund af økonomiens størrelse i de enkelte EU-lande. Det er altså de største økonomier, som står for den største del af långivningen.

Hverken Portugal eller Irland har bistået med lån til Grækenland, eftersom begge lande selv havde fået en krisepakke af EU, da lånene til grækerne blev givet. Slovakiet er heller ikke omfattet af lånepakken, da det slovakiske parlament i 2011 valgte ikke at godkende de græske lån.

Danmarks økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard (R), siger til Ritzau, at den forlængede lånepakke forhåbentligt kan forhindre finansiel uro rundt om i Europa.

»Jeg glæder mig over, at man ikke slår væk fra den vej, der handler om, at vi er nødt til at reformere vores samfund,« siger han Ritzau og understreger, at lånepakken forhåbentligt kan være med til at sikre Grækenland et bedre skattesystem.

Grækerne skylder bl.a. 76 mia. euro i skat, hvoraf regeringen regner med, at højst ni mia. euro kan inddrives.