Har EU og Grækenland overhovedet noget at tale om?

Onsdag mødes den græske premierminister Alexis Tsipras med den tyske forbundskansler Angela Merkel og den franske præsident Francois Hollande. De tre har ofte før fundet tid til hinanden under EU's topmøder, der onsdag finder sted i Bruxelles. Og denne gang skal de mødes for at tale om Grækenlands seneste budgetforslag, der blev indleveret tirsdag.

Måske.

For ifølge den græske avis Kathimerini har flere anonyme europæiske kilder nu sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt sådan et møde overhovedet skal finde sted. Det har man ellers givet udtryk for i Grækenland.

Med de tre siders reformforslag, Tsipras afleverede fredag, ser det ikke ud til, at parterne er nået tættere på hinanden om aftalen, der skal udløse 53 mia. kr. til Grækenland, inden juni er omme.

»Der er ikke noget at tale om lige nu. Det, man har afleveret tirsdag, handler mest om nogle græske indrømmelser på den primære budgetbalance, mens man prøver at lave en knibtangsmanøvre og skubbe Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) ud af forhandlingerne,« forklarer Ulrik H. Bie, cheføkonom i Nykredit.

Formår man at skubbe de to regelbaserede institutioner ud af forhandlingerne, er der også større sandsynlighed for, at man kan få trojkaen til at komme med indrømmelser. Men det er også netop grunden til, at de tyske politikere i første omgang har inviteret ECB og IMF med ombord i forhandlingerne, forklarer han.

De to dokumenter, der blev sendt tirsdag, fyldte hver tre sider. Det ene var supplerende reformudkast til det 47 siders lange dokument, man afleverede ugen forinden, som siden er blevet heftigt kritiseret for ikke at give »økonomisk mening«.

Med det andet dokument forsøgte man at forlænge lånepakken til marts 2016. Den skal ellers udløbe ved udgangen af juni. Og endnu vigtigere forsøgte man at få Den Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM) til at opkøbe den græske obligationsgæld i ECB. Derudover beder man angiveligt om tilladelse til at sælge flere korte statsobligationer. Sådan skulle gælden eftersigende atter gøres holdbar, skriver Kathimerini.

Først lød det fra europæiske politikere, at Grækenland havde foreslået ting, der allerede tidligere i forhandlingsprocessen var blevet afvist, men senere lød det fra EU-Kommissionens talsmand Margaritis Schinas, at man nærstuderede dokumenterne.

»Man kan jo for så vidt godt indføre de her tiltag, Grækenland foreslår, men det gør man ikke uden, at man har fået reformer på plads som bare i et eller andet omfang muliggør en holdbarhed på længere sigt. Problemet for grækerne er, at kravene underliggende skærpes hele tiden, fordi tiden forsvinder,« siger han.

Den foreløbige deadline for en endelig aftale er sat til den 14. juni. Altså, fire dage efter mødet, der måske finder sted onsdag. Og med den seneste udvikling i forholdet mellem Grækenland og kreditorerne, står man væsentligt tæt på et sammenbrud i forhandlingerne, lyder det.

»Vi står over for et sammenbrud. Og sammenbrud kan selvfølgelig have flere former. Kreditorerne har opsummeret sine holdninger i reformforslagene til Grækenland, og Grækenland har til gengæld opsummeret sine holdninger i de alternative forslag, man har sendt tilbage. Jeg har meget svært ved at se, hvad man kan blive enige om, og nu er det den 10. juni. Der begynder også at være noget teknikalitet omkring, hvorvidt det overhovedet kan nås,« siger Ulrik H. Bie.

»Vi vil gerne have, at Grækenland forbliver i euroen, men om det kan lade sig gøre, er helt og aldeles op til Grækenland. Kravene skal mødes,« sagde Volker Kauder, repræsentant for Merkels parti CDU, forleden til Bloomberg News i Berlin.

Da Tsipras henover weekenden forsøgte at ringe EU-Kommissionens præsident Jean-Claude Juncker op for at drøfte de reformer, han dagen forinden i det græske parlament kaldte for »absurde«, blev telefonen ikke taget. Efterfølgende lød det fra Junckers kontor, at man ikke havde noget at snakke om.

»Forhandlingerne havde ingen udvikling taget, så der var ikke noget at diskutere,« lød det fra en talsmand.