Danskeren har i snit 150.000 kr. i banken - men de svinder ind

150.000 kr.

Så mange penge har hver eneste dansker i gennemsnit stående i banken til en meget lav rente, der i bedste fald lige kan holde trit med inflationen. Men for hovedparten af pengene, som står på almindelige anfordringskonti, er renten 0 eller så tæt på 0, at selv en beskeden prisudvikling betyder, at købekraften forringes.

Dermed koster det penge at have penge i banken.

Derfor bør danskerne overveje alternativer, som giver en bedre forrentning af pengene.

Opfordringen kommer fra forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen fra Nykredit på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser, at de danske bankkunder i maj satte ekstra 6,4 mia. kr. ind på deres bankkonti. Det samlede indskud er nu med 866 mia. kr. rekordhøjt. Indskuddene er i år steget med 35 mia. kr.

»Det er jo et paradoks, at opsparingen bugner, mens renten er rekordlav og nærmest ikke eksisterende. Forbrugertillid og danskernes forventninger til fremtiden burde i stedet inspirere til at øge forbruget. Men i stedet får pengene lov til at stå på almindelige bankkonti helt uden eller stort set uden rente,« siger Johan Juul-Jensen.

Han henviser til, at cirka to tredjedele af opsparingen står på anfordringskonti uden renter. Knap en tredjedel er bundet i en tidsbestemt periode, mens en mindre del er bundet af et opsigelsesvarsel.

»Men selv hvis pengene er bundet i et par år, får man kun en rente på cirka 1 pct. Det passer nogenlunde med prisudviklingen,« tilføjer Johan Juul-Jensen.

Hans eget bud er, at pengene får lov til at stå på anfordringskonti, fordi de så kan hæves uden varsel.

»Men for de fleste familier vil det som regel være nok at have 20.000 kr. stående til uforudsete udgifter, som når vaskemaskinen går i stykker. Hvis tanken er at have en reserve, hvis den ene i husstanden skulle miste sit arbejde, vil man som udgangspunkt have behov for et meget større beløb. Men så vil det som regel være mere fornuftigt at sikre med tilkøb af en ekstra arbejdsløsheds-forsikring,« forklarer Johan Juul-Jensen.

Han peger på især to alternativer, som han finder bedre end penge i banken.

»Den ene er muligheden for at sætte beskattede penge ind på en aldersopsparing med en lavere beskatning. Hvis man har 100.000 kr. stående, kan man over nogle år benytte sig af den maksimale indbetaling på en aldersopsparing,« siger Johan Juul-Jensen.

I 2015 kan der indbetales 28.600 kr. på en aldersopsparing. Læs om aldersopsparing hos Nykredit.

»Den anden mulighed kan være at investere pengene i sin bolig. Det kan ske som energirenovering med isolering eller nye vinduer, som vil spare på energiregningen. Men det kan også ske ved at udskifte sine gamle hvidevarer til nye, der både bruger mindre strøm og mindre vand. På den måde investerer man i at spare på længere sigt,« lyder det fra forbrugerøkonomen.

En anden mulighed er efter hans mening at afdrage på anden gæld.

»Hvis hvis folk har 150.000 stående på en konto, har de nok ikke så meget klatgæld. En yderligere mulighed er at investere i værdipapirer, men så følger der også en risiko med,« tiføjer Johan Juul-Jensen.