Boligejere i storbyerne løber størst renterisiko

Flekslån er særligt populære blandt boligejere i København og Aarhus. Lånene sikrer en ekstrem lav månedlig boligydelse trods rekordhøje priser i storbyerne. En rentestigning vil derfor ramme de pågældende boligejere ekstra hårdt. I Nordea Kredit anbefaler man nu boligejere at teste, om økonomien kan holde til en rente på 4 pct.

Det skyldes relativt nye regler, der betyder, at realkreditinstitutterne kun må kreditgodkende boligkøbere i København og Aarhus, hvis de uden problemer kan betale, hvad det koster at optage et 4 pct. lån med afdrag.

»Hvis F3-renten stiger til 4 pct., vil boligejernes ydelse mere end 4-dobles, og stiger renten til 5 pct. vil ydelsen 5-dobles. Det skal man have en overordentligt stærk økonomi, for ikke at blive ramt af,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Så meget koster et lån på 1 mio. kr. Løbetid: 30 år:

Kilde: Nordea Kredit

Boligejerne kreditgodkendes almindeligvis ud fra den 30-årige faste rente med afdrag. Den har i længere tid ligger omkring de 2 pct. For godt halvandet år siden, kom Finanstilsynet med en "vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder."

Rapporten anbefalede, at realkreditinstitutterne kreditgodkendte kunder i Hovedstaden og Aarhus til en rente, der var minimum 1 pct.point højere end den aktuelle faste rente, dog aldrig under 4 pct.

Det har betydet, at boligejere i Hovedstaden og Aarhus det seneste år er blevet kreditvurderet til en fast rente på minimum 4 pct.

»Boligejerne i Hovedstaden og Aarhus er ofte hårdere gældsat end boligejerne i landets mindre byer og i provinsen. Samtidig er lånene ofte på både 2 og 3 mio. kr. Derfor er det en sund tankegang, at man tester økonomien for en rente på minimum 4 pct., så man ved, at boligejerne ikke kommer i problemer, blot renten stiger til de niveauer, vi anså for normale blot vi går et årti tilbage i tiden,« siger Lise Nytoft Bergmann.

En F3-rente på 4 pct. blev ikke tidligere betragtet som en høj rente. I både 2000 og 2001 var F3-renten over 5 pct., og det var ikke en periode, der var præget af en 100-års krise, som man kan påstå, at finanskrisen var.

Boligkøbere i storbyerne har ofte en solid økonomi, der sikrer, at de kan betale en højere ydelse, hvis det skulle blive nødvendigt. Udfordringen med den lave rente er, at de måske har vænnet sig til at have mange penge mellem hænderne. Og så kan en rentestigning ramme hårdt, ikke mindst fordi lånene ofte er store.

I yderste konsekvens risikerer de at skulle sælge boligen i utide.

Blandt boligejere med fast forrentede lån, har kun knap 3 ud af 10 afdragsfrihed. Blandt boligejere med flekslån er andelen på mere end 6 ud af 10. Dermed er der en tendens til, at hvis man først er til risiko, så får den hele armen i form af både variabel rente og afdragsfrihed. Er boligejerne derimod til sikkerhed, vælger de gerne både fast rente og afdrag.

»Der er en tendens til, at hvis man først er til risiko, så får den hele armen i form af både variabel rente og afdragsfrihed. Er boligejerne derimod til sikkerhed, vælger de gerne både fast rente og afdrag,« konstaterer Lise Nytoft Bergmann.

Der kan være flere gode grunde til, at boligejere tør løbe den store risiko. Mange boligejere i byerne har et stort økonomisk råderum, og der er ikke nogen rigtig eller forkert lånesammensætning, understreger Lise Nytoft Bergmann.

»Det afhænger både af boligejernes økonomi og deres lyst til risiko, og det er netop derfor, at vi også har forskellige låntyper på hylderne. Så længe boligejerne har fået grundig rådgivning, inden de vælger deres lån, er vi trygge ved situationen,« siger Nordea-økonomen.