Hypet teknologi skuffer stadig ofte: »Kunstig intelligens er ikke tryllestøv«

Virksomheder over hele verden kaster sig i disse dage over kunstig intelligens i håbet om at skabe konkurrencefordele, profitabilitet og nye markeder. Men en lang række analyser og eksempler viser, at det ikke er så nemt, som mange tror.

Teknologien er ofte svær at få til at virke, og mange virksomheder har indtil nu tjent skuffende få penge på deres satsninger. Samtidig er risikoen for at blive dybt afhængige af teknologigiganter som Alphabet og Microsoft blot blevet større.

»Kunstig intelligens er ikke tryllestøv,« siger Thomas Kovsted, topchef i IBM Danmark.

»Medmindre du tager det ind i din kerneforretning og bruger forretningskritiske data, så oplever vi, at man ikke får det ventede afkast.«

Internettet flyder lige nu over med succeshistorier fra virksomheder, der bruger kunstig intelligens.

Superstjerner som Apple, Alphabet, Netflix, Spotify, Meta og detailgiganter som Amazon og Walmart har bygget enorme forretninger ved at fodre kunstig intelligens med store mængder af data om kunderne.

Nu er mange af dem på vej ind i andre brancher med samme model.

Men op mod 70 pct. af de virksomheder, der indtil nu har forsøgt sig med kunstig intelligens, har stort set ikke fået noget ud af det, viser bl.a. et tysk studie fra Reutlingen University.

Indtil nu er over halvdelen af de større projekter herhjemme indenfor kunstig intelligens ikke rigtig lykkedes, ifølge Dansk Erhverv.

Det skyldes ifølge IBM og Accenture bl.a., at mange virksomheder ikke har de nødvendige data eller evnerne til at bygge og bruge de komplicerede systemer.

Kun 12 pct. af virksomhederne i Norden er ifølge et studie fra Accenture i dag så modne, at de kan opnå tårnhøje afkast fra teknologien.

I gennemsnit lå afkastet fra virksomhedernes investeringer i kunstig intelligens på cirka 8,3 pct. sidste år, viser en undersøgelse, som IBM lavede i maj blandt 350 topledere.

Det er bedre end de blot 1,3 pct., som virksomhederne tjente i 2020, men det er stadig under deres kapitalomkostninger, som ifølge IBM typisk ligger på omtrent 10 pct.

»Det er stadig en helt ny teknologi for mange virksomheder. Derfor har mange svært ved at hive deres investeringer hjem,« siger Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI.

»Men der er skred i teknologien i øjeblikket. Den er blevet nemmere og mere tilgængelig.«

Trods begyndervanskelighederne buldrer toget med kunstig intelligens afsted.

Med introduktionen af sprogmodeller som OpenAI’s ChatGPT, der blandt meget andet kan kode og kommunikere i tekst, tale og billeder, er teknologien blevet nemmere at anvende.

Virksomheder ventes ifølge konsulenthuset IDC at bruge 154 mia. dollars på kunstig intelligens i år alene. Det er en stigning på 27 pct. fra 2022.

Mange mindre og mellemstore virksomheder frygter ifølge Dansk Erhverv nu at blive efterladt på perronen. Men hvis de skyder genvej ved at købe en hyldevare fra en af de store teknologiselskaber, risikerer de at betale mere senere, vurderer Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv med ansvar for det digitale.

»Det kan være fristende at droppe 30 pct. af sine programmører og bruge ChatGPT i stedet, men hvad mon det betyder for dine forretningshemmeligheder?,« siger Casper Klynge.

»Afhængigheden bliver sneget ind af bagvejen. Så kan de nemt skrue op for priserne. Der skal være valgmuligheder. Der må ikke være dominans,« fortsætter han.

Også André Rogaczewski, adm. direktør i teknologiselskabet Netcompany, advarer mod kun at bruge standardløsninger fra de store leverandører til kunstig intelligens.

»Du er nødt til at leve med, at de lærer din forretning bedre at kende, end du selv gør. For det er dem, der kommer med den algoritme, der skal hjælpe dig med at køre din forretning,« siger André Rogaczewski, der bl.a. konkurrerer med giganter som Microsoft indenfor kunstig intelligens.