Fortsæt til indhold

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Markant færre sommerhuse til salg: Laveste antal i 10 år | Ungt tøjfirma vil åbne 30 nye butikker på tre år | Genåbningen går langsommere, end økonomerne havde håbet

Briefing

GODMORGEN

Norwegian er reddet på målstregen og formanden lettet. Læs interviewet med Niels Smedegaard, ligesom du får historien om modefirmaet Shaping New Tomorrow, der trodser coronakrisen. God læselyst.

Nyheder

Markant færre sommerhuse til salg: Laveste antal i 10 år

Kombinationen af, at der har været rekordmange salg det seneste år og usikkerheden efter coronakrisen har drænet markedet for sommerhuse.

Ungt tøjfirma vil åbne 30 nye butikker på tre år

Modefirmaet Shaping New Tomorrow har trods coronakrise ingen planer om at opgive målet om at åbne nye butikker. Over de næste tre år vil der komme 30 nye butikker. »Vi tror, der kommer en ketchup-effekt, når hjulene kommer i gang igen,« lyder det.

De tre mænd bag Shaping New Tomorrow. Fra venstre mod højre Christian Aachmann, Christoffer Bak og Kasper Ulrich. Foto: Shaping a New Tomorrow

Ambu øger investeringer markant. Medicovirksomheden har nu afleveret ansøgningen om godkendelse af selskabets duodenoskop til engangsbrug til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. Væksten buldrer afsted, viser nyt regnskab for 2. kvartal, der kom mandag eftermiddag.

Cheføkonomer: Genåbningen går langsommere, end vi havde håbet. Samlet set har der indtil videre ikke været tegn på et forbrugshop. Det betyder, ifølge Danske Bank og Nordea, at omkostningerne for dansk økonomi nok bliver større end ventet.

Serieiværksætter skifter navn. »Jeg har tidligere skiftet navn på mine virksomheder, når jeg følte for det. Jeg er en dynamisk størrelse,« lyder det fra Toke Kruse.

Kritiseret boliglånsforslag vil stille førstegangskøbere bedre. Danske Banks opstramning af kravet til boligkøberes egenfinansiering har fået hård kritik. Nu understreger flere eksperter, at tiltaget faktisk kan ende med at stille førstegangskøberne bedre efter coronakrisen.

Coronakrisen koster danske svineproducenter milliarder af kroner. Coronakrisen har medført, at det samlede forbrug af kød er kommet under pres. Forbruget på restauranter, hoteller, kantiner mm. er faldet voldsomt, og der har ikke været en tilsvarende stigning i salget i supermarkederne.

Tyskland åbner trinvis sin grænse til Danmark 15. maj. Ministerpræsidenten i Slesvig-Holsten har fået den tyske indenrigsminister til at åbne grænsen mod Danmark. Samtidig er Finland klar med plan for skole- og restaurant-genåbninger.

Vilde coronapladskrav bremser vigtig forskning: Reglerne for genåbning og krav til plads bremser forskningsprojekter, der skal forudse nogle af de næste epidemier. (Politiken)

USA's finansministerium skal låne rekordstort beløb. Det amerikanske U.S. Treasury Department planlægger at låne næsten 3 billioner dollars i andet kvartal af 2020 - en rekord for ethvert kvartal - til brug til kampen mod coronavirus. (Reuters)

Se listen: Disse store selskaber er bukket under for coronakrisen. Tøjkæden J. Crew blev den første store amerikanske detailkæde, der måtte kaste håndklædet i ringen og gik mandag i betalingsstandsning. Men det er ikke det eneste selskab, der allerede nu har lukket dørene i pga. coronakrisen.

Gik du glip af...

Norwegians skæbnedag endte med ja. Aktionærer sagde mandag ja til en omfattende redningsplan, der skal holde liv i det kriseramte norske flyselskab.

Hvad har Norwegian lært af konkurstruslen? »At det er godt at have penge på kistebunden, og at man skal måske ikke prioritere vækst over alt andet,« svarer Niels Smedegaard, bestyrelsesformand i Norwegian. Foto: Stine Bidstrup

Podcast

Corona-alliancen er ovre - supermarkedskæmperne hvæsser knive. Da coronakrisen brød ud, stod supermarkedskæderne sammen om at berolige danskerne. Nu er de tilbage i den gamle infight om kundernes gunst og det mest skinnende image. Hvad er det, der sker? Det fortæller journalist Jesper Olesen i dagens podcast til vært Lone Andersen.

Udland

Turisterne bestemmer, om Grækenland påny styrtes ned i den økonomiske afgrund. For Grækenland er coronakrisen et deja-vu fra statgældskrisen, der økonomisk kan komme til at gøre mindst lige så ondt, hvis ikke turisterne hurtigt vender tilbage.

Pandemien har sendt USA og Kina på politisk kollisionskurs. Det Hvide Hus øger det politiske pres på Beijing med en række hårde meldinger. Kold krig mellem de to stormagter kan give Trump et vigtigt politisk rygstød forud for præsidentvalget. (Jyllands-Posten)

Finans fakta

Bekymringen om brexit er næsten forduftet. Coronavirus er den største bekymring blandt de europæiske virksomheder, når det kommer til, hvad der påvirker indtjeningen mest negativt. Men mere overraskende kommer brexit ind på en sidsteplads.

Dagens profil

Bankdirektør blev kunstner. Som 52-årig blev Steen Rasborg fyret. Han var for risikovillig, hed det sig i medierne, hvor han blev gjort ansvarlig for bankens millionudlån til bl.a. byggematador Kurt Thorsens forretning og til Nordisk Fjer, der begge faldt fra hinanden. Steen Rasborg betegner afskedigelsen i Unibank »som ubehagelig«, da Finans taler med ham i forbindelse med hans 80 års fødselsdag.

Steen Rasborg var først chefskikkelse i Privatbanken og Unibank for siden at blive bestyrelsesformand i blandt andet Radiometer, Simcorp og IC Companys. Privatfoto

Dagens tal

14

Salget af økologiske varer krydsede 14 milliarder. Med en fremgang i salget af varer på 9 pct. var 2019 ifølge Danmarks Statistik et nyt rekordår for dansk økologi.

Børs

De amerikanske flyselskaber i fokus i mandagens handel. Det skete efter, at Warren Buffetts investeringsselskab, Berkshire Hathaways, har valgt at sælge alle sine aktier i de fire største amerikanske flyselskaber. I løbet af dagen vendte de tre ledende aktieindeks dog fra minus til plus, og handelsdagen endte med, at S&P 500-indeks steg 0,5 pct., ligesom det teknologitunge Nasdaq-indeks gik frem med 1,2 pct. Dow Jones-indekset endte med et lille nøk op på 0,1 pct. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Hvordan man sælger tryghed? Man skræmmer folk fra vid og sans. Et alarmfirma har knækket koden til at få solgt sine systemer: Man opdigter indbrud og røverier. Det, VeriSure igen og igen fortæller, er ikke sandheden. Det er salgheden. Salgheden er, at Danmark vrimler med indbrudstyve, østbander og væmmelige hjemmerøvere, skriver Anders Heide Mortensen.

Det sker i dag

  • Erhverv: Jyske Bank, Pandora, Demant, Ambu, Vestas, Totalbanken, Hvidbjerg Bank, Total, Fiat Chrysler, BNP Paribas, Hugo Boss, Norden, Mattel og Walt Disney kommer med regnskaber.
  • Økonomi: Boligsiden.dk offentliggør i dag nye tal over udbuddet på boligmarkedet per 1. maj.
  • Politik: EU’s beskæftigelsesministre skal tale om coronakonsekvenser for arbejdsmarkedet og mulige tiltag på EU-niveau.
  • Øvrigt: Den aarhusianske digter Yahya Hassan begraves tirsdag på den muslimske gravplads på Vestre Kirkegård i Aarhus V.

PS...

Fra festival til folkeskole. Kim Godiksen har rasende travlt for øjeblikket. Selvom forårets mange koncerter, markeder og events er blevet sendt til tælling af coronakrisen, har stifteren af Godik, der er Danmarks største udlejer af bl.a. mobiltoiletter, hegn og beboelsesvogne, travlt med at bringe vakuumtoiletter med håndvaske rundt til folkeskoler og regionale coronaklinikker.