Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter
Banker sjofler gebyrregler trods milliardindtjening på privatinvestorer | Antallet af jobsøgende falder trods øget ledighed | SAS topper listen: Lønkompensation vokser til næsten 9 milliarder
GODMORGEN
SAS har fået mest i lønkompensation, færre er på jobjagt og banker tilsidesætter gebyrregler trods milliardindtjening på privatinvestorer. Det og meget mere i dagens første briefing fra Finans.
Nyheder
Banker sjofler gebyrregler trods milliardindtjening på privatinvestorer
Kunder med investeringsbeviser har krav på særlige ydelser og rådgivning, hvis bankerne skal have lov at opkræve et samlet årligt gebyr på op mod 1,8 mia. kr. Alligevel har bankerne mere end svært ved at efterleve kravene. EU-organ vil have undersøgt konsekvenserne af et forbud mod bankers milliardindtægt på salg af investeringsbeviserne. Et forbud vil sandsynligvis få stor betydning for danske investorer.
Danske banker bliver i dag lønnet for rådgivning og salg om investeringsbeviser ved, at investeringsforeningerne hvert år trækker et beløb fra kundens opsparing. Det sker uanset, om der er givet rådgivning eller ej.
Trods øget ledighed: Antallet af jobsøgende falder
Færre personer søger nu et arbejde, end i tiden inden samfundet lukkede ned. Eksperter afviser, at jobmarkedet er lukket land for ledige. Tværtimod synes jobmarkedet langtfra så nedkølet for de jobsøgende, som man kunne frygte i en periode med tusindvis af afskedigelser. Meldingerne fra erhvervsliv og KL har været vedholdende gennem de senere uger: Regeringen bør snarest genåbne for den aktive beskæftigelsesindsats med krav til de ledige om bl.a. at søge job.
SAS topper listen: Lønkompensation vokser til næsten 9 milliarder. Syv nye virksomheder er dukket op på top 10 over største lønkompensation til virksomheder herhjemme. Sammenlagt indeholder den nye opdaterede liste 29.750 firmaer.
Nok er nok: WTO's generaldirektør går i utide. Verdensøkonomien er i recession, og mange af verdens store økonomier ramt af den værste nedtur siden Depressionen i 1930’erne. Midt i krisen har Roberto Azevêdo meddelt, at han stopper.
Skattestyrelsen udbetaler momslån for 4,1 mia. kr. Skattechef skønner, at beløb kan komme op på over 10 mia. kr., inden ansøgningsfrist udløber i juni.
Diskret milliardærs fire døtre lægger 200 mio. kr. til formuen. Peter Bohnsen og hans familie fra Aarhus er blandt Danmarks mest velhavende. God for over 4 mia. kr., grundlagt på salget af containerrederiet Unifeeder for år tilbage. Nu kan Peter Bohnsens fire døtre så fremlægge deres bedste regnskab i nyere tid.
Lagkagehuset er havnet i et stormvejr på de sociale medier. Den danske bagerkæde er kommet i hård modvind efter det er kommet frem, at selskabet har gemt sig bag en alternativ selskabskonstruktion i skattely, men samtidig har modtaget lønkompensation.
Fyringsrunder i advokatbranchen: »Der er rigtig mange firmaer, der er ramt«. Kromann Reumert gennemfører en større fyringsrunde. I april sagde DLA Piper farvel til 15 ansatte. Coronakrisen presser firmaerne, men lærer dem også at blive mere digitale og fjerner derfor administrative funktioner.
Venstre vil oprette en krisefond med penge fra private investorer. Eksportvirksomheder er under så meget pres pga. den globale coronakrise, at der er behov for at tage nye drastiske tiltag, som skal sikre overlevelse, siger Venstre-formand. (Børsen)
Vestager: Uoverensstemmelser i statsstøtte forvrænger det indre marked. EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager udtrykker bekymring over de »enorme forskelle« i statsstøtte til coronavirus blandt medlemslandene og siger, at de begyndte at fordreje unionens indre marked. (Reuters)
Emirates Group overvejer at at skille sig af med 30.000 job. V erdens største langdistance-flyselskab forsøger at reducere omkostningerne efter coronavirus-pandemien, og det kan betyde 30.000 fyresedler. (Bloomberg)
Frygtet oligark var Danske Bank-kunde. Nye oplysninger viser, at russiske milliardærer og forretningsmænd – angiveligt med tråde til organiserede kriminelle – var blandt kunderne i Danske Banks skandaleramte estiske filial. (Berlingske)
Gik du glip af...
Grundfos-familiens tredje generation træder i karakter: »Jeg vil slås og kæmpe for Grundfos, så længe jeg kan«. Poul Due Jensen er tredje generation i Grundfos og nærmest født til at udfylde sin fars store sko. I et eksklusivt interview med Finans fortæller han om at gøre en forskel for verdens vandforsyning, om opkøbsplaner og om den rolle, han er fast besluttet på at udfylde - i Grundfos og i sin familie.
Poul Due Jensen, tredje generation i Grundfos-familien. Foto: Casper Dalhoff.
Podcast
Bankerne skyder jagten ind på coronasvindlere. Bankerne vil bruge deres hundedyre fæstningsværk til at fange de virksomheder, der vil fuske sig til coronahjælpepakkerne. Men det er ikke kun for deres blå øjnes skyld, forklarer undersøgende journalist Jette Aagaard.
Indsigt
Quibi skulle være det nye Netflix – men foreløbigt er alt gået galt. Over 12 mia. kr. var rejst. Stjernenavne som Jennifer Lopez, Idris Elba, Reese Witherspoon, Bill Murray, Ridley Scott og Steven Spielberg kørt i stilling. Og bag den nye kæmpe-satsning stod Jeffrey Katzenberg, der som filmdirektør i Disney og siden leder af hans eget selskab Dreamworks har været en af Hollywoods mest gyldne film- og tv-skabere de seneste 30 år. Streamingtjenesten Quibi blev lanceret den 6. april, trods coronakrisen, der satte en stopper for en stjernespækket, ekstravagant lanceringsfest. Og så begyndte det at gå galt.
Finans fakta
Her giver grænseåbning størst økonomisk gevinst og mindst smitterisiko. Nej tak til Rusland for nuværende og måske snart ja tak til grænseåbning mod Tyskland og Norge. Det er den hurtige konklusion, hvis man ser på det økonomiske samhandelspotentiale holdt op mod forekomsten af coronasmitte i en række af Danmarks samhandelslande.
Dagens profil
»Selvom det er en meget svær situation, er jeg fortrøstningsfuld«. Asbjørn Overgaard Christiansen var regional salgschef i Golfstaterne og blev på en tur i Yemen udstyret med en skarpladt Walther PPK-pistol, som James Bond har været udstyret med. »Jeg fik pistolen for at kunne beskytte mig selv, hvis mine vagter med Kalasjnikov-geværer faldt fra undervejs. Heldigvis skete der ikke noget,« konstaterer manden, som skal stå i spidsen for den erhvervsdrivende fond Copenhagen Capacity.
Asbjørn Overgaard Christiansens forældre er begge døve, hvilket gjorde, at han i sin barndom tog et usædvanligt stort ansvar.
Dagens tal
Efter det danske arbejdsmarked i et par måneder har været præget af hjemsendelser og fyringer, så melder Jobsearch.dk, at antallet af jobannoncer pludselig er vokset. I perioden fra den 4. til 14. maj er antallet af annoncer i Danmark steget med mere end 20 pct. Udbuddet er gået fra 15.821 til 19.052 jobannoncer.
Debat
Eksploderende statsunderskud giver ikke gældskrise. Økonomisk nedtur og redningspakker slår ud i enorme underskud på statsfinanserne verden over. I takt med prognoserne for landenes underskud stiger også bekymringen for gældskriser. Den frygt virker overdreven, skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.
Det sker denne uge
Anden fase af genåbningen af Danmark træder i kraft. Det betyder i denne uge, at restauranter, caféer, 6.-10. klasseselever, efterskoler, Folkekirken og trossamfund samt ind- og udlån på biblioteker begynder at lukke op igen. Københavns Lufthavne kommer med kvartalsregnskab for første kvartal, som i den grad har båret præg af lockdown, der har betydet, at lufthavnen havde et fald på 99 pct. i april måned sammenlignet med samme måned i 2019. Her er, hvad ugen bringer.
PS...
Fartdjævel overhaler David Beckham som den mest indtjenende sportsudøver i Storbritanniens historie. Racerkøreren Lewis Hamilton overgår den tidligere fodboldspiller efter endnu en succesfuld sæson i overhalingsbanen.


