Fortsæt til indhold

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

ATP-topchef afviser kritik efter enorme milliardtab | Største tab i mange år: Aktieejere løber stor risiko for at miste fradragsgevinst | Fleksrenterne svinger voldsomt: Så meget koster det at sikre sig

Briefing

GODMORGEN

Der er lidt for enhver smag i dagens morgenbriefing. Her er et dugfrisk nyhedsoverblik. God læselyst.

Nyheder

ATP-topchef afviser kritik efter enorme milliardtab

Efter et år med de største tab i ATP’s historie er kritikken haglet ned over selskabets ledelse. Tabenes størrelse sætter ifølge flere eksperter spørgsmålstegn ved selskabets fremtid og har blotlagt eksistentielle problemer i ATP. Selskabets adm. direktør, Martin Præstegaard, maner dog til besindighed.

ATP-direktør Martin Præstegaard. Foto: Nicolai Lorenzen

ATP-direktør Martin Præstegaard ser en lys fremtid for selskabet, selvom man tog en ordentlig mavepuster i markederne i 2022. Foto: Nicolai Lorenzen.

Største tab i mange år: Aktieejere løber stor risiko for at miste fradragsgevinst

Risikoen for at miste fradrag for aktietab er usædvanlig stor, lyder advarslen fra to af landets pensionsgiganter, Danica og PFA. I yderste konsekvens kan modregningsreglerne betyde, at man må udskyde udbetalingen af sin pension. Ellers mister man et fradrag.

Fleksrenterne svinger voldsomt: Så meget koster det at sikre sig. Boligrenterne er så svingende, at selv beskedne kurshop eller fald fra dag til dag, får relativt store konsekvenser for ydelsen. Men det er muligt at gardere sig mod renteudsvingene.

Særligt udvalg i Kongressen anklager Trump på fire punkter. I en historisk afgørelse bestemte 6. januar komitéen under Repræsentanternes Hus mandag aften dansk tid, at USA’s tidligere præsident Donald Trump kan holdes strafferetlig ansvarlig efter fire paragraffer som følge af angrebet på Kongressen sidste år.

Centralbankernes tone tynger. Frygten for recession har for alvor fået tag i aktiemarkedet efter sidste uges rentemøder i verdens mest toneangivende centralbanker.

Dansk ventil-milliardær med gigantrekord. Der er gang i salget af ventiler og brandhaner hos AVK Holding, hvor virksomhedens adm. direktør og ejer, Niels Aage Kjær, har stået bag roret i virksomheden i mere end 50 år. Gennem de seneste år har hans virksomhed leveret store overskud - og i år er ingen undtagelse.

Det skriver andre

Danske virksomheder køber affald for milliarder i udlandet: Herhjemme bliver det brændt af. Der er store vækstmuligheder i genanvendelse af plast, men danske virksomheder bliver holdt tilbage af manglende ressourcer, lyder det fra branchen. (Børsen - låst artikel)

EU-lande er enige om indgreb i gaspriser. EU-landene er blevet enige om et indgreb, der skal bremse udsving i gaspriserne. Der skal indføres et loft på 180 euro per megawatt-time (MWh). EU-Kommissionen havde oprindeligt spillet ud med 275 euro per megawatt-time. (Ritzau)

Milliardtab får professor til at kritisere ATP. Arbejdsmarkedets Tillægspension har på ni måneder tabt 73 mia. kroner. Pensionsordningens setup er for risikabelt, mener Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS. (Berlingske - låst artikel)

Indsigt

Listen af beskyldninger mod TikTok vokser. Et nyt lovforslag vil forbyde den ultra-populære, men kinesisk-ejede TikTok-app i USA. For der er snart ikke den cyber-synd, den sociale medieplatform ikke er beskyldt for. I hvert fald når det kommer til brugerdata.

Cybersikkerhedseksperter har opdaget, at TikTok gemmer brugernes tastaturindtastninger. Det indsamler ansigts- og stemmegenkendelsesdata, men uden at forklare hvorfor. TikTok giver også sig selv adgang til hele brugerens telefon, når app’en bliver downloadet og aktiveret. Inkl. fotos, kontaktlister, kalenderen og andre apps.

Bliv klogere på alle sagerne mod TikTok her.

TikTok er et af verdens mest populære sociale medier. App’en har over én milliard brugere, hvoraf 138 millioner er i USA. Nu vil et lovforslag gøre den ulovlig. Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix.

Finans fakta

Sådan får du et lille plaster på såret, når boligpriserne falder. Boligkøberne er ekstra hårdt ramt af de voldsomme rentestigninger siden januar. For dem er det blevet sværere at blive godkendt til drømmeboligen. Men netop de faldende boligpriser er et lille plaster på såret for de efterhånden hårdt plagede købere, viser et regnestykke.

Grafik: Lars Nielsen. Kilde: Boligsiden.

Dagens profil

Den nye adm. direktør i cementvirksomheden Aalborg Portland, Peter Birkegaard, bliver ikke begejstret, hvis en medarbejder kommer for sent til et møde: »Endnu værre bliver det, hvis vedkommende begynder at beklage. Det mindste, man kan gøre, er at finde sin plads i ro og mag.« Med den holdning har han på sin nye arbejdsplads indført møder, der varer 25 frem for 30 minutter. På den facon bør deltagerne i chefens optik kunne nå at hente kaffe, komme på toilettet og sludre lidt inden mødestart.

Peter Birkegaard, der er blevet adm. direktør i Aalborg Portland, var tidligere fabriksdirektør i den spansktyske vindmølleproducent Siemens Gamesa. Foto: PR.

Dagens tal

57,5

Ud med Musk. »Skal jeg træde tilbage som chef for Twitter? Jeg vil følge resultatet af denne afstemning,« skrev Elon Musk søndag, da han satte gang i en afstemning på det sociale medie. Efter 24 timer blev afstemningen afsluttet med stemmer fra flere end 17 mio. brugere. Meldingen var klar: 57,5 pct. stemte ja til, at Elon Musk skal trække sig.

Foto: AP/Mark Lennihan

Elon Musk gennemførte købet af Twitter i oktober 2022. Overtagelsen stod ifølge BBC i 44 mia. dollar - omkring 300 mia. kr.Foto: AP/Mark Lennihan.

Børs

Fjerde dag i træk med fald på Wall Street. Bekymringer om at stigende renter vil ramme den økonomiske vækst holdt mandag de ledende aktieindeks på Wall Street i kortere og kortere snor. Alle de tre store aktieindeks endte med fald med 0,9 pct. for det brede S&P 500-indeks, 0,5 pct. for de tunge aktiers indeks Dow Jones, og med et mere markant drop på 1,5 pct. for det teknologidominerede Nasdaq-indeks. Her er den seneste børsberetning. (MarketWire/Reuters)

Debat

Skal vi arbejde gratis bededag? Det har været travle dage, siden regeringen foreslog at afskaffe store bededag. Mette Frederiksen, Lars Løkke og Jakob Ellemann har slidt i det på tv. Og det har jeg også, på de indre linjer.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet.

Det sker i dag

  • Erhverv: Nordea Bank holder generalforsamling.
  • Erhverv: Roblon kommer med årsregnskab.
  • Statistik: Danmarks Statistik udgiver europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger i 2021, europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger for 2021, forbrugerforventninger for december 2022, forskning og udvikling i erhvervslivet for 2021 og fravær fra arbejde i 2021.
  • Statistik: Finans Danmark kommer med boligmarkedsstatistik for tredje kvartal af 2022
  • Udland: Bank of Japan holder rentemøde og kommer herefter med en pengepolitisk meddelelse.
  • Statistik fra udland: Tyskland kommer med producentpriser for november, eurozonen kommer med betalingsbalance for oktober og forbrugertillid for december, og USA kommer med byggetilladelser for november og påbegyndt boligbyggeri for november.

PS...

Det betyder mellemskatten for din pensionsopsparing. Udsigten til en ny mellemskat betyder, at pensionssektorens grundanbefalinger kan blive ændret. Hvor de, som betalte topskat hidtil med fordel har kunnet spare op i ratepension og livrente, er svarene for opsparere i mellemskat knap så klare. Læs mere her.