Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Passion economy: Nye arbejdsformer må ikke blive erhvervslivets grimme ælling

Digitaliseringen har ikke bare skabt helt nye forretningsmuligheder, arbejdspladser og årtiers vækst. Den tvinger os også til fundamentalt at gentænke, hvordan arbejdsmarkedet grundlæggende skal bygges op.

Natasha Friis Saxberg er direktør for IT-Branchen

Gig economy, platformsarbejde, frie underentreprenører eller falske selvstændige. Ordene er mange, når de nye arbejdsformer skal beskrives og diskuteres. Og med god grund. For vi er lige nu vidne til det måske største skifte i arbejdsformer siden den industrielle revolution flyttede landarbejderen ind på fabrikkerne i byerne.

Denne gang ser vi en bevægelse væk fra traditionelle virksomheder og en ny definition af, hvad det vil sige at være arbejder. Et skifte der markant vil ændre vores arbejdsmarked og dermed også påvirke og udfordre vores ellers velfungerende danske arbejdsmodel.

En model der i over 100 år har været med til at sikre ordnede vilkår og et sikkerhedsnet for danske arbejdere. En samfundsmæssig succes fordi vi i al den tid har været enige om, hvordan man definerede en arbejdsgiver og -tager, og hvilke forpligtelser og rettigheder disse skulle have, når det handlede om løn- og arbejdsvilkår.

Men også en model, som ikke er optimeret til at håndtere fremtidens arbejdsmarked.

28 millioner har taget ny arbejdsform til sig

De seneste år har vi set en accelererende forandring af arbejdsmarkedet, og vi står nu overfor en svær men altafgørende redefinering af århundreders kassetænkning af, hvad en virksomhed og en medarbejder er.

Antallet af borgere, der arbejder som freelancere og som ikke blot er ansat i én virksomhed, er nærmest eksploderet de seneste år.

EU anslår, at der i dag er 28 millioner europæere, svarende til 15 pct. af den samlede europæiske arbejdsstyrke, der arbejder indenfor det, man kalder the gig economy, hvor man tilbyder sin arbejdskraft og kompetencer via digitale platforme.

En analyse fra ADP viser samtidig, at mere end halvdelen af den globale arbejdsstyrke er interesseret i at arbejde mere freelance og som kontraktarbejdere efter covid-19. Så vi kigger ind i et enormt stort skifte i måden folk gerne vil arbejde på.

Ofte bliver disse mennesker omtalt som nogle, der arbejder under kummerlige forhold, og som kun vælger denne arbejdsform, fordi de ikke har andre muligheder, eller fordi de bevidst er ude på at snyde systemet for f.eks. skatteindbetalinger.

Et ærgerligt og forkert mærkat at sætte på 28 millioner mennesker.

I en analyse fra McKinsey, hvor de spurgte 8.000 gig economy-arbejdere om, hvorfor de havde valgt denne arbejdsform, var svarene da også noget mere nuancerede.

14 pct. svarede godt nok, at de havde valgt det modvilligt, og 16 pct. fortalte, at de gjorde det pga. finansielle problemer. Men langt de fleste havde valgt arbejdsformen frivilligt, fordi de nød friheden (30 pct.) eller blot kunne lide muligheden for en gang imellem at supplere deres normale indkomst (40 pct.).

Så for langt de fleste handler det altså om et bevidst tilvalg snarere end af nød, fordi de er blevet fravalgt andre steder.

Passionen bliver vigtigere end produktion

Traditionelt har mange især ældre generationer måske deres målt succes i forhold til, hvor effektive de har været til år efter år at producere noget for én bestemt virksomhed.

Sådan er det ikke for de yngre generationer. For dem betyder det mindre, at de har en bestemt titel, daglige arbejdsopgaver eller et fast arbejdssted. Her handler det om at arbejde med noget, man har en passion for. At opgaven er interessant, og at man arbejder sammen med interessante mennesker.

I it-branchen ser vi da også flere og flere, der bygger deres forretning radikalt anderledes op, end man traditionelt er vant til.

Det kan være ved at lancere online-platforme, hvor dygtige folk kan tilbyde deres kompetencer eller cherry picker mellem et hav af spændende opgaver. Eller det kan være ved at sætte sig sammen i fysiske fællesskaber og online-kollektiver, hvor man trækker på hinandens kompetencer, når der er brug for det til diverse opgaver – uden nødvendigvis at arbejde under et fælles cvr-nummer.

En god måde at udnytte ressourcer og spidskompetencer på, da man som specialist går ind og deltager der, hvor det giver mest værdi for sig selv og sine samarbejdspartnere, og hvor man selv vælger, om man vil bidrage med 5 eller 500 timer.

At det i højere grad bliver passionen og ad-hoc opgaverne, der driver værket end drømmen om at arbejde med samme opgaver i samme virksomhed, er slet ikke en dårlig ting. Gøres det rigtigt, vil det nemlig give mere effektivitet, bedre leverancer og højere motivation.

Arbejdslivets grimme ælling

Udfordringen er, at de nye arbejdsformer ikke passer ind i de eksisterende kasser om, hvad en virksomhed eller en medarbejder er.

Derfor passer de heller ikke umiddelbart ind i den danske arbejdsmodel, hvor garanterede timer, løn, arbejdsopgaver og ansvar er mejslet i sten og klart fordelt mellem parterne.

For hvor hører man hjemme, når man løst tilgår opgaver via forskellige digitale platforme, har 10 forskellige ordregivere og skruer op og ned på sine arbejdstimer alt efter, hvad man har lyst til?

Hos flere politikere og organisationer har reaktionen været, at se disse mennesker som problemer. Som nogen der kommer til at ødelægge den danske model, hvis de ikke med magt kan mases ned i de kasser, som vi har brugt 100 år på af definere.

Synd, da disse arbejdsformer og mennesker netop kan være løsningen på nogle af vores problemer som f.eks. kompetencemangel eller muligheden for at få svage borgere skånsomt ind på arbejdsmarkedet igen.

Det kræver dog modet til at turde nytænke vores arbejdsmarkedsstruktur, hvilket ikke er en let men nødvendig øvelse.

Ordentlige vilkår, rettigheder og et solidt sikkerhedsnet skal vi naturligvis stadig sikre alle arbejdere. Men vi bliver nødt til at åbne op for andre og mere fleksible arbejdsformer, end dem vi definerede under den industrielle revolution.

Alternativet er, at vi går i stå og ikke høster frugterne af de mange muligheder og den udvikling, der kommer i kølvandet på passion economy.

Natasha Friis Saxberg

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.