Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Det er ikke længere cool at dedikere sig til arbejdet

Har du hørt om ”Quiet Quitting”? Det er the talk of the town – og alle arbejdsgivere skal forstå, hvad det går ud på.

Louise Orbesen

Jeg er lige kommet hjem efter fem dage i USA, hvor jeg havde en opgave hos en klient i en af sydstaterne. Mens jeg var der, fik jeg det samme spørgsmål igen og igen: Har du hørt om ”Quiet Quitting”? Og hvad tænker du om det? Uberchafføren, sekretæren og flere i ledergruppen var optaget af det her nye fænomen. Det var the talk of the town.

Quiet Quitting begyndte på TikTok. Den første video fik lynhurtigt millioner af visninger, og nu er det kommet på forsiden af alle større, amerikanske aviser. Det er et Generation Z-fænomen og går i al sin simpelhed ud på at sige nej til alt det, der er går ud over kerneopgaven i jobbet. Find ud af, hvilke projekter, der betyder mest – og skip alt det andet, der alligevel ikke vil hjælpe dig fremad i karrieren.

Da Uber-chaufføren fortalte mig om det, tænkte jeg, at det måtte hedde ”quiet quitting”, fordi den indstilling før eller senere ville lede til en fyring. Altså en måde at blive fyret på. Men sådan er det ikke. Det handler om, at Gen Z siger nej til at give alt for en karriere. De gider ikke identificere sig med jobbet, og de gider ikke dedikere sig selv til arbejdspladsen.

Quiet Quitting lægger sig i halen på andre fænomener i tiden, f.eks. ”The Great Resignation” og ”Antiwork”.

Louise Orbesen

Som en af dem forklarer det på Youtube: Det her er jo FANG (Facebook, Apple, Netflix og Google), der endelig forstår det, som ansatte på gulvet altid har forstået.

Det handler altså ikke om at blive slettet fra lønningslisten. Det handler faktisk om det modsatte: At blive på den, mens du i virkeligheden koncentrerer dig om alt det, du laver ved siden af jobbet.

Det er ikke nogen få arbejdssky elementer, der har fundet på en fiks betegnelse for det, som den slags altid har været optaget af: At lave så lidt som muligt. Det er derimod the cool kids. De unge, der bliver ansat i tech-virksomheder og andre attraktive arbejdspladser. Dem, der i min generation X, ville have haft rundsave på albuerne og været stolte af at arbejde meget. Stolte af at have en karriere, der definerede hvem de var og ikke mindst var på vej til at blive.

Quiet Quitting lægger sig i halen på andre fænomener i tiden, f.eks. ”The Great Resignation” og ”Antiwork”. I juli kom McKinsey ud med en undersøgelse, der viste at 4 ud af 10 overvejer at sige op fra deres nuværende job indenfor for de næste tre til seks måneder. Sådan har det været siden corona sluttede og folk begyndte at komme fysisk tilbage på arbejdspladserne. Og for generation Z er det halvdelen, der har den slags overvejelser.

Under Corona var der nogle, der blev fanget bag en skærm og endte med at arbejde solen sort på den mest energidrænende facon i det ene onlinemøde efter det andet. Andre oplevede, hvad det betyder, når man pludselig fik en fleksibilitet, der gjorde det muligt at være sammen med familien og vennerne – og at dyrke sport, være kreativ og alt det andet, som der traditionelt ikke er plads til i et eller to travle arbejdsliv. Mange fra generation Z begyndte faktisk deres arbejdsliv under Corona på den måde.

Nu rammer de et arbejdsmarked, hvor det er køber – eller arbejdstager – der har magten. De kan sætte grænser og stille krav. Og det gør de. De sætter hashtags på, og det breder sig som en steppebrand kloden rundt.

En researcher i et managementkonsulent-firma – en af de brancher, der altid og stadig tiltrækker unge mennesker med et enormt drive – siger, at man umiddelbart godt kan få den tanke, at ”quiet quitting” opfordrer folk til at være dovne, men at det, som det i virkeligheden gør, er at minde folk om ikke at arbejde til et punkt, hvor det tangerer udbrændthed.

En anden siger, at “det mest interessante er, at jeg i virkeligheden ikke har ændret så meget. Jeg arbejder stadig hårdt. Jeg får stadig meget fra hånden. Jeg stresser bare ikke over det på samme måde. Jeg går ikke og pisker mig selv for alt det, jeg gjorde og ikke gjorde godt nok.”

At Quiet Quitting er en trend afspejles også tydeligt i Gallups berømte globale undersøgelse af arbejdsengagement, som de udarbejder hver andet år. Den viser, at antallet af engagerede medarbejdere er faldet betragteligt, og at det er flere end halvdelen af unge født efter 1989, der er ”aktivt uengagerede” i deres arbejde. Gallup siger, at det først og fremmest skyldes, at mange unge mennesker ikke kan få øje på et formål med det, de laver.

Hvad skal man stille op som arbejdsgiver? Det er faktisk meget simpelt. I hvert fald på papiret. Skru op for formål og frihed til at arbejde hvor, hvornår og hvordan, det passer den enkelte medarbejder.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.