Succes kræver talent og vilje – og en tredje afgørende ingrediens
På lang sigt rækker det ikke at have evnen og viljen. Man skal også have integritet. Det er en forudsætning i opskriften på succes.
Susanne er talentfuld og hårdtarbejdende. Hun er også ambitiøs, og selvom hun er blevet forfremmet på jobbet, synes hun ikke, at det går hurtigt nok. Hun har nu skiftet job for tredje gang indenfor relativt få år, fordi hun blev kontaktet af en headhunter, der kunne friste med et job, som havde en bedre titel og en marginalt bedre løn.
Anne er også talentfuld og hårdtarbejdende. Der har været et par situationer, hvor hun selv mente, at hun var oplagt til en forfremmelse, men hvor hun alligevel blev forbigået. Begge gange blev hun skuffet, og den ene gang også vred.
Forfremmelsen var nemlig gået til én, som hun ikke synes fortjente det. I stedet for at gå sin vej, valgte hun at tage det op med sin mentor, som er en lederkollega med 15 års længere erfaring, end hun selv har. På baggrund af samtalerne med ham valgte hun at slå koldt vand i blodet og i stedet tage en snak med sin chef for at forstå, hvad der lå bag valget.
Det er hævet over enhver tvivl, at de store bonusser ikke kan tilskrives enkeltpersoners dygtighed og indsats.
Ser vi bort fra alle mulige gode forklaringer på deres valg og adfærd kan vi forsimplet sige, at den første – Susanne – handler kortsigtet og opportunistisk, mens den sidste – Anne – vælger at tage de lange briller på. Hun ofrer lidt på den korte bane for at vinde på den lange.
Hvis ikke Susanne ændrer kurs, kan hun risikere at miste troværdighed. På lang sigt rækker det ikke at have evnen og viljen. Man skal også have integritet. Det er ikke kun en vigtig tredje ingrediens i opskriften på succes, det er også en forudsætning. Uden integritet går det ikke i det lange løb.
At have og demonstrere integritet er ikke let. Fristelserne til at tage beslutninger, der underminerer den langsigtede interesse, er konstant til stede.
Et langt mere alvorligt eksempel på dette, er det helt dugfriske krav om udbetaling af de efterhånden famøse energibonusser.
Det er hævet over enhver tvivl, at de store bonusser ikke kan tilskrives enkeltpersoners dygtighed og indsats. Bonusserne er opstået i en verden, hvor Putins krig, efterfølgende energikrise og stigende priser har ført til overnormale priser. Der er tale om en undtagelsessituation.
Her peger etik, moral og integritet indiskutabelt på, at man hæver sig over en eventuel kontraktlig mangel (et bonusloft), mens mangel på moral – grådighed – peger på at gå efter det, der muligvis kan vindes i retten.
Det er muligt, at de personer, der kan få bonussen udbetalt, har inddiskonteret dette og bare har tænkt sig at stikke af til Bahamas, hvor de ikke skal se nogen i øjnene efterfølgende. Men, ledelsen og virksomhederne kan ikke stikke af, og historien viser entydigt, at de virksomheder, der vinder i det lange løb, er dem, der udviser integritet.
Derfor er det afgørende, at ledelsen tænker og agerer langsigtet. De skal gøre det ”rigtige”, og i det her tilfælde er det at forhindre, at bonusser i den størrelsesorden udbetales.
Ifølge Rob Chestnut (forfatter, Intentional Integrity) viser data, at organisationer, der opfattes som agerende med integritet, vinder over konkurrenterne i det lange løb: ”Det er helt simpelt”, siger han, ”forbrugerne foretrækker virksomheder, hvis værdier svarer til deres egne”.
Han fortsætter og siger, at det begynder i toppen: ”Toplederne er termostaterne for den integritet, der hersker indenfor murene. Det er deres ord og handlinger, som skaber det miljø, som alle andre styrer efter.”
Hvad er integritet så? Og hvad vil det sige, at handle og agere med integritet? Det handler om at gøre det rigtige, selv når der ikke er nogen, der ser det – og specielt når valget ikke er let. Det handler om at skabe respektfulde og tillidsfulde relationer. At arbejde dedikeret og fokuseret. Indrømme fejl og lære af dem. Sætte klare grænser. Udvise etisk dømmekraft. Være ærlig, transparent og tydelig. Og at stå op for det, man tror på.
At udvise integritet er lettere, når man kender sig selv godt. Når man stadig er ung og ikke har været i så mange dilemmafyldte situationer endnu, kan det betale sig at gøre en indsats for at finde ud af, hvem man er. Ray Dalio (forfatter, Principles) er en af de mest markante fortalere for at identificere – og agere efter – klart definerede principper og han anbefaler, at man tager flere gode psykologiske profiltests for at blive klar på, hvad ens egne værdier, overbevisninger og principper er.
Og så er det aldrig en dårlig idé at gøre som Anne: At omgive sig med og tale med nogen, som allerede har erfaring og høj integritet.