Du ghoster naturligvis ikke kandidater, vel?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Selv har jeg prøvet det to gange. Min gode ven har netop prøvet det. Og et nyligt opslag på LinkedIn viste, at vi langt fra er de eneste, der er blevet ghosted af en potentiel arbejdsgiver. Desværre.

Ghosting defineres som ”en brat og uforklarlig afslutning på en dialog ved at standse al kommunikation uden forklaring”, og det er præcis, hvad der skete for mig, da jeg var på udkig efter nyt job.

I et tilfælde bliver jeg ringet op af en bestyrelsesformand, som vil drøfte en konkret jobmulighed med mig. To timer senere runder vi af og er enige om, at der er rigtig gode forudsætninger for et samarbejde. Vi aftaler, at jeg hurtigst muligt sender mit CV og forslag til mødetidspunkt. Det gør jeg dagen efter, og da jeg ikke har hørt fra ham efter fire dage, følger jeg op per mail og svaret kommer prompte: ”Tak for tilsendte, er i London denne uge.”

Fem dage senere har jeg ikke hørt fra ham. Jeg ringer, men han svarer ikke. Over de næste mange uger forsøger jeg med jævne mellemrum (og via forskellige kanaler), at få hul igennem til ham. Alt sammen forgæves. Til sidst skriver jeg denne sms: ”Kære X. Håber alt vel hos dig. At du ikke er vendt tilbage, tolker jeg som et signal om, at der ikke er basis for at fortsætte vores dialog. Jeg er ikke tilhænger af løse ender, og derfor tillader jeg mig at lukke den her. God weekend.” Heller ikke den responderer han på.

Min oplevelse er ikke enkeltstående, og den kan hverken retfærdiggøres eller undskyldes. Samtidig har jeg stadig tilbage at forstå, hvad der legitimerer en sådan adfærd. Ikke alene efterlader den et særdeles dårligt indtryk af personen, der ghoster, men også af den virksomhed han/hun repræsenterer.

Jeg har derimod fuld forståelse for, at det undervejs i en proces går op for den ansættende part, at der ikke er et match, eller at situationen ændrer sig. Men jeg har ikke forståelse for, at personen undlader at bruge ganske få minutter på at give en tilbagemelding. Og tro mig: Som kandidat er det langt værre at bliver efterladt hængende i uvished end at modtage selv et ubegrundet afslag.

Tavsheden animerer nemlig de fleste til selv at konstruere svar på en række spørgsmål: Har jeg gjort noget galt? Er der nogen, der har sagt noget grimt om mig? Skrev jeg noget forkert? Er jeg alligevel ikke dygtig nok? Er mit CV helt skævt? Er der hændt personen noget?

Som ledig kandidat er man ekstra sårbar, og det er ualmindeligt svært ikke at tage ghostingen personligt selv med en kognitiv erkendelse af modpartens mangel på respekt. Derfor siger det sig selv, at jeg aldrig vil arbejde for de mennesker, der har ghosted mig og ej heller de virksomheder, de er involveret i.

I et mørkt øjeblik får jeg oven i købet lyst til at udbasunere deres navne alle steder i dansk erhvervsliv, for at stoppe deres respektløse adfærd og undgå at flere kandidater udsættes for det samme som mig. Heldigvis viser mit værdimæssige kompas mig en anden vej, og derfor slutter jeg også med en opfordring: Grib ind, hvis du kender nogen, som ghoster kandidater – og husk, at det aldrig er for sent at sige undskyld, hvis du selv har ghosted.