Seks tegn på, at du har en snert af genialitet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

»Hvor mange her i klassen er kunstner, ligesom jeg er?«

Det spørgsmål fik børnene i en folkeskoleklasse, da de en dag havde besøg af en billedillustrator, som var kommet for at fortælle om livet som kunstner.

Jeg fik fortællingen her den anden dag, da jeg drak kaffe med en ven. Det var bare en henkastet historie, og jeg fik derfor ikke navnet på hverken kunstneren eller hvilken skole, det drejede sig om. Men der var en god pointe, så nu får du den også.

Altså, der var den her kunstner, som levede af at tegne og illustrere bøger og lykønskningskort. Han var blevet inviteret af sine børns folkeskole til at komme forbi en dag og holde oplæg i tre forskellige klasser i skolen. Han skulle ind til børnene i 1. klasse, 3. klasse og til sidst i 6. klasse.

I hver klasse fortalte han om sin hverdag som kunstner; han fortalte, hvor han arbejdede, hvad han lavede, og han viste selvfølgelig også en masse af sine tegninger. Til sidst spurgte han, hvor mange af børnene i klassen, der også var kunstnere ligesom ham og bad dem række en hånd i vejret. Han fik meget forskellige svar i de tre klasser.

I den første klasse – børnene fra 1. klasse – rakte alle børnene hånden i vejret.

I den næste – 3. klassen – rakte en tredjedel af børnene hånden i vejret.

Og i den sidste klasse – 6. klassen – var der kun to børn, der rakte hånden i vejret.

Hvordan kan det være, at vi som syvårige er overbevist om, at vi selvfølgelig også er kunstnere, men fem år senere er holdt op med at tænke sådan om os selv? Det er bemærkelsesværdigt, at det moderne samfund på mange måder tilskynder det modsatte af det, som er karakteristisk for genialitet. I skolen og på arbejdspladserne anspores vi til at følge reglerne, gøre det, som er ”succesfuldt”, reparere det, der er anderledes (f.eks. diagnoser) og selvfølgelig være effektive og produktive fra morgen til aften.

Det er ærgerligt på flere måder. Både fordi det kan blive sværere at leve et meningsfuldt, lystfuldt og givende liv, men også fordi det betyder, at verden går glip af det geniale. Kigger man på det, der går igen hos de indiskutabelt store genier – f.eks. Shakespeare, Einstein, da Vinci, Andy Warhol og Mary Shelley – er det faktisk evnen til at se verden gennem et barns øjne, evnen til at lege og til at være åben og nysgerrig, der går tydeligt igen hos dem alle.

Craig Wright er professor på Yale univesitet, og han har i flere år haft en populær forelæsningsrække, som hedder “Kursus i genialitet”. I 2021 udgav han en bog – The Hidden Habits of Genius – og i den beskriver han, hvordan der er seks træk eller vaner, som geniale mennesker har til fælles:

Det er naturligvis langt fra os alle, der kan blive til en Einstein eller en da Vinci, selvom vi implementerede alle seks vaner for fuld kraft. Men vi kan øve os på at få lidt mere af det, der skaber gode ideer, innovation og gennembrud.

Ud over at verden ville få flere bemærkelsesværdige og betydningsfulde værker og opfindelser, ville vi formentlig også få et sjovere liv. Det kan være, at det er på tide at finde noget af det frem igen? Måske skal der mere leg, kreativitet og nysgerrighed tilbage i dit liv. Eller måske trænger evnen til at koncentrere sig og forblive dybt optaget af en opgave i lang tid til at blive stærkere. Måske er det en særhed eller diagnose, der også kan bruges som en kilde til inspiration og skabelse af det ekstraordinære, der skal have mere accept og plads. Eller måske skal du – som mange andre i den her tid – starte med at give hjernen og kroppen flere pauser, hvile og bevægelse i naturen.

Louise Orbesen er partner i rådgivningsvirksomheden Leading Humans. Tidl. konsulent hos McKinsey & Co og Boston Consulting Group