I dag skal Lars Aagaard forsvare forløbet om Energinet: Forstå sagen i seks punkter

Under samrådet skal energiministeren redegøre for de ifølge oppositionen stærkt mangelfulde orienteringer om omfanget af forsinkelser i det statsejede monopolselskab Energinet. Samrådet kommer efter en artikel i Finans, der beskriver, at forsinkelserne på tærsklen til 2025 havde ramt 141 ud af 179 projekter.

Afsløringen kom i kølvandet på et tumultarisk forløb i foråret, hvor Aagaard var under massiv kritik for at have nikket til tilbageholdelsen af en pressemeddelelse om, hvordan Energinet allerede i sommeren 2024 havde konstateret yderligere forsinkelser i 98 projekter.

Da det kom frem, at de 98 forsinkelser kun var toppen af isbjerget, valgte ordførere fra De Konservative, Enhedslisten og SF øjeblikkeligt at trække ministeren i samråd.

Fra energiordfører Dina Raabjerg (K) lød det: »Nu må det være nok.«

Energinet er et statsejet selskab, der har et naturligt monopol på drift og udbygning af de såkaldte transmissionsnet. Det udgør rygraden i Danmarks elnet, der skal bringe grøn strøm fra energiudviklernes nye energianlæg og videre til forbrugere og større elkunder lige fra Novo Nordisk til Microsoft.

Selskabet, der udgør en såkaldt »selvstændig offentlig virksomhed«, er i praksis nedsat ved lov, hvor det har til formål at drive nettet, så det bidrager til »udviklingen af en klimaneutral energiforsyning«.

Energinet får sine primære indtægter fra afgifter på el. I 2024 havde selskabet en omsætning på 12,8 mia. kr. og et overskud på ca. 785 mio. kr. Med hovedsæde i Fredericia beskæftiger koncernen ifølge seneste årsregnskab omkring 2.336 medarbejdere - herunder topchef Thomas Egebo.

Selskabets bestyrelse har tidligere S-minister Mogens Lykketoft som formand.

Når Energinet er forsinket, kan det påvirke større danske elkunder, der følger politikernes opfordring om at skifte fossil energi ud med grøn strøm. Det påvirker også de energiproducenter, der gerne vil levere den grønne strøm.

Meget forsimplet kan forsinkelserne resultere i, at anlæg med eksempelvis solceller eller vindmøller efterlades i limbo, da strømmen, som de producerer, ikke kan ledes ind i det danske elnet og samles op af virksomheder, der ønsker at elektrificere.

Blandt de større eksempler finder man et af de største danske projekter for produktion af brint og bæredygtige brændstoffer hos udvikleren European Energy.

Her måtte selskabet for nylig sætte arbejdet med en storstilet brændstoffabrik i Padborg - der samtidig har modtaget over 900 mio. kr. i offentlig støtte - på pause på ubestemt tid grundet manglende tilkobling.

Det er ikke første gang, at Energinet har bragt Lars Aagaard i problemer. I foråret var ministeren også i samråd om manglende orientering af Folketinget. Det skete, efter mediet Zetland kunne beskrive, hvordan ministeriet var med til at tilbageholde en pressemeddelelse om, at 98 ud af 174 projekter i Energinets anlægsportefølje var blevet yderligere forsinket.

Artiklen blev startskuddet på en politisk sag, hvor energiminister Lars Aagaard (M) i de efterfølgende uger kom under et massivt pres og var tæt på at blive væltet.

Aagaard anerkendte siden, at han havde været præsenteret for meddelelsen, beklagede forløbet og overlevede en mistillidsafstemning på den mindste margin med støtte fra nordatlantiske mandater.

For Lars Aagaard (M) er det meget et spørgsmål om, hvorvidt han som minister har et forklaringsproblem. Meget forsimplet har en minister pligt til at sikre, at Folketinget er tilstrækkelig oplyst om forhold på ministerens ressort, såfremt det er nødvendigt for forhandlinger eller har offentlig interesse.

Hvorvidt oplysninger har været mangelfulde nok til at få konsekvenser er op til Folketinget.

Tidligere har professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, dog vurderet over for Finans, at oplysningerne om f.eks. de tiltagende forsinkelser i Energinet burde være delt med Folketinget.

»Der er tale om ret grundlæggende og potentielt centrale brikker for at tage beslutninger (om fremtidens elnet, red.),« vurderer Sten Bønsing og uddyber:

»Selv hvis ministeren ikke er serviceret korrekt af embedsværket, er det ikke ensbetydende med, at han ikke har et ansvar. Det er ministerens opgave at sikre, at man servicerer Folketinget korrekt, og som minimum lægger alle fakta på bordet til at give et fuldstændigt beslutningsgrundlag«

Ministeren har selv forklaret, at han ikke var orienteret om de samlede forsinkelser i Energinet. Det var han ikke under efterårets politiske forhandlinger om elnettet. Og det var han heller ikke under forårets mediestorm, hvor han bl.a. blev krydsforhørt under et tre timer langt samråd.

Lars Aagaard fik efter eget udsagn først indsigt i de samlede forsinkelser i forbindelse med et møde d. 24. april, forklarer han til Finans. På samme møde bad han Energinet om, at udarbejde et mere systematisk overblik over forsinkelserne, som løbende kan deles med Folketinget.

Til gengæld har han ingen problemer med, at han ikke blev orienteret om de samlede forsinkelser. Heller ikke selv om Finans har afsløret, at tallene var delt med ministeriets topembedsmænd.

»Jeg henholder mig til, at ministeriet har foretaget en juridisk vurdering af, at man ikke havde oplysningspligt omkring det. Så i forhold til pligt er der i min optik ikke noget at komme efter,« udtalte ministeren i et interview med Finans mandag.

Vil du vide mere? Du kan læse alle artikler om sagen her.

Du kan også bare begynde med en af afsløringerne, der begyndte det hele: