Erhverv

Har bilsalget nået et vendepunkt?

Salget af nye biler er stadig på rekordkurs, men udviklingen er faldende.

Artiklens øverste billede
Mercedes C-klasse har lige netop klemt sin ind som nummer 20 på listen over de mest solgte bilmodeller.

Har bilsalget i Danmark nået toppen, så vi næste år vil se et fald?

Det er i hvert fald et bud både i bilbranchen selv og blandt økonomer, selv om bilsalget fortsat er på rekordkurs her i slutningen af 2014.

Trods en mindre tilbagegang i november sammenlignet med samme måned i fjor ser det nemlig ud til, at bilsalget i Danmark vil slutte året med rekord.

Rekorden skyldes det flotte bilsalg i første halvår, mens vi i andet halvår har set den økonomiske afmatning på salgstallene.

Jens Brendstrup, adm. direktør i AutoBranchen Danmark

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik og De Danske Bilimportører.

I november blev der indregistreret 15.100 nye personbiler, hvilket er et fald på 5 pct. i forhold til november 2013. Men efter 11 måneder af året ligger det samlede bilsalg 4,0 pct. over det tilsvarende salg i fjor. Med en måned tilbage af året er der solgt 173.100 nye personbiler.

»Rekorden skal nok komme i hus. Med en måned tilbage af året mangler der kun et salg på cirka 8.000 personbiler for at slå rekord fra 2013. I december 2013 blev der solgt 14.300 biler. Men rekorden skyldes det flotte bilsalg i første halvår, mens vi i andet halvår har set den økonomiske afmatning sætte sit præg på salgstallene,« siger Jens Brendstrup, der er administrerende direktør for AutoBranchen Danmark.

I årets første måneder lå bilsalget over det tilsvarende salg i 2013, men mod slutningen af året er det dykket under salget i fjor.

Han hæfter sig ved, at bilsalget i år er blevet holdt oppe af et stort antal leasingaftaler.

»Indtil nu er der indgået 40 pct. flere leasingaftaler i år sammenlignet med 2013. Det er især virksomhederne, der trækker det store læs med 8 af 10 leasingaftaler. Men privatleasing er også blevet mere end fordoblet i forhold til 2013,« forklarer Jens Brendstrup.

Det smitter også af på størrelsen af de nye biler.

»De mange leasingaftaler er helt klart medvirkende til, at salget af større biler er højere end i fjor. Det er nemlig oftest de lidt større biler, der leases. Især den lille familiebil er blevet mere populær i år,« tilføjer Jens Brendstrup.

Til gengæld tror han også, at afmatningen i årets anden halvdel vil fortsætte ind i 2015.

»Vi vil nok et lidt mere normalt bilmarked. De billige mikrobiler har fået mange, der ellers ville købe en brugt bil, til at købe en ny bil. Nu vil vi nok se nogle af de lidt mere traditionelle nybilskøbere skifte bilen ud, og det er typisk også en lidt større bil. Derfor tror jeg på nuværende tidspunkt ikke på endnu en rekord i bilsalget næste år,« forklarer Jens Brendstrup.

Til gengæld forventer han, at flere større biler vil betyde, at forhandlerne ikke taber omsætning på måske at sælge færre biler.

»De lidt større biler giver lidt ekstra på eftermarkedet, fordi der måske købes lidt ekstraudstyr til. Samtidig beholder bilejerne nok den større bil i længere tid, og så vil der også komme nogle reparationer til,« siger Jens Brendstrup.

Vi har set en faldende tendens gennem 2014, og det er måske et udtryk for, at puklen af gamle biler, der skal skiftes ud, er blevet mindre.

Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank

Også hos Danske Bank har man bidt mærke i en vigende tendens i andel halvdel af 2014 sammenlignet med første halvdel.

Her har har privatøkonom Las Olsen regnet sig frem til, at bilsalget i november er faldet 2 pct. i forhold til oktober, når der korrigeres for sæsonudsving.

Han hæfter sig ved, at bilsalget er faldet lidt i forhold til årets første måneder, og han tror også, at den udvikling vil fortsætte ind i 2015.

»Vi har set en faldende tendens gennem 2014, og det er måske et udtryk for, at puklen af gamle biler, der skal skiftes ud, er blevet mindre. Derfor er det et godt bud, at antallet af nye biler næste år vil blive lidt lavere end i år,« siger Las Olsen.

Til gengæld forventer han også, at de nye biler næste år vil blive lidt større end i år.

»Vi må jo nærme os et mætningspunkt for, hvor mange nye mikrobiler vi kan bruge. Men behøver ikke, at være skidt for bilbranchen, at der bliver solgt færre nye biler, hvis bilerne til gengæld bliver lidt større,« tilføjer Las Olsen.

Lidt større biler kan også betyde, at det samlede privatforbrug kommer til at stige lidt, og det betyder normalt også et lidt større bilsalg målt i kroner, påpeger økonomen.

»Men her kan lidt regneteknik dog spille ind. Leasingbiler tæller med som investering, mens de købte biler tæller med som forbrug. Så hvis der leases flere biler på bekostning af regulært køb, kan det faktisk trække ned i forbruget,« tilføjer Las Olsen.

Hos De Danske Bilimportører vælger man at glæde sig over udsigten til endnu et rekordår.

»Vi må konstatere, at 2014 hidtil har været et imponerende år for bilsalget. Der er aldrig før blevet solgt så mange personbiler, og selv om vi i andet halvår har set en opbremsning i salget, ligger det til det fjerde rekordår i træk,« lyder det fra Gunni Mikkelsen, der er administrerende direktør hos De Danske Bilimportører.

Det glæder ham især, at bilkøberne nu igen har vendt sig mod de lidt større biler. Det gælder biler som Skoda Octavia, Volkswagen Golf og Peugoet 308. Men også "Årets Bil 2014" - Citroën C4 Cactus - har fundet vej til november top 20 over de mest solgte bilmodeller. Desuden har Mercedes C-klasse noget usædvanligt klemt sig ind på den sidste plads.

Mikrobilen Volkswagen up! er stadig danskernes foretrukne bil.

Gunni Mikkelsen forventer, at også december vil give et højt salg - bl.a. fordi virksomhederne nu igen er begyndt at investere i flere biler.

Samtidig viser tallene, at elbilerne i år har haft det hidtil bedste år.

Elbilerne fylder dog stadig meget lidt i det samlede bilsalg, men i november blev der indregistreret 191 nye elbiler mod 92 i samme måned i fjor. Elbilerne har godt og vel fordoblet deres markedsandel, men de udgør stadig kun 0,7 pct. af bilsalget.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.