Erhverv

31 mio. kr. på vej til grønne biler

En række nye projekter skal styrke udbredelsen af elbiler og brintbiler i Danmark.

Artiklens øverste billede
Der uddeles nu næsten 10 mio. kr. til udbygning af netværket af brintstationer i Danmark.

Både brintbiler og elbiler skal fylde mere i det danske billandskab, hvis det står til regeringen, og derfor uddeler Energistyrelsen nu yderligere 31 mio. kr. til forskellige projekter, der skal styrke udbredelsen af de mere miljøvenlige biler.

For brintbilernes vedkommende drejer det sig især om støtte til at opbygge et landsdækkende net af brinttankstationer.

Nu støtter vi bl.a. elbiler til håndværkere. Det giver rigtig god mening i de store byer, fordi håndværkerne typisk ikke skal køre særlig langt.

Rasmus Helveg Petersen, klima-, energi ogbygningsminister

Det sker, selv om klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) godt er klar over, at elbiler og brintbiler stadig er langt fra et folkeligt gennembrug i Danmark.

Selv om elbilsalget i Danmark i år er blevet mere end fordoblet i forhold til 2013, udgør elbilerne stadig kun omkring 0,7 pct. af bilsalget i Danmark.

»Men biler, der kører grønt, er stadig fremtiden. Derfor giver vi nu udviklingen et rygstød ved at støtte projekter, der vil gøre biler, som kører på grønne drivmidler, mere synlige i gadebilledet. Det skal ske som et alternativ til diesel- og benzinbilerne, der udgør mere end 99 pct. af alle køretøjer,« forklarer Rasmus Helveg Petersen.

Høj anskaffelsespris, begrænset rækkevidde - især i vinterhalvåret - og manglende viden om den nye teknik har hidtil afholdt danskerne fra at investere i de mere miljøvenlige biler. Dermed har det været op til kommuner og virksomheder at vise vejen for elbiler, og sådan vil det efter ministerens opfattelse være i nogle år endnu.

»Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu med nogle af de nye projekter kan få flere at de grønne køretøjer på vejene. Der bliver bl.a. støtte til nogle elbiler til håndværkere. Det giver rigtig god mening i de store byer, fordi håndværkerne typisk ikke skal køre særlig langt. I første omgang støtter vi 50 håndværkerbiler,« fortæller Rasmus Helveg Petersen.

Samtidig ser han frem til en fortsat udbygning af infrastrukturen.

»Men jeg glæder mig også over, at der bliver afsat penge til forsøg med opladning af elbiler for bilejere, der ikke selv har en carport eller en parkeringsplads,« tilføjer ministeren.

Det sker for at finde en løsning på problemet med, at det er svært at oplade en elbil fra en lejlighed på 3. sal.

Af de 31 mio. kr. gives næsten 10 mio. kr. til brintbiler - eller mere korrekt- til udbygning af et netværk af brinttankstationer.

»Der kører i øjeblikket meget få brintbiler i Danmark. Men brintbilerne har lang rækkevidde. Derfor er det muligt at opbygge et landsdækkende netværk med forholdsvis få brinttankstationer,« siger ministeren.

At brintbilerne får næsten en tredjedel af det samlede beløb, er ikke udtryk for, at regeringen ser større muligheder i brintbilerne end i elbilerne.

»Denne gang får brintbilerne er forholdsvis stor andel af puljen. Det kan blive mindre næste gang. Vi satser fortsat på en bred vifte af grønne biler med forskellige teknologier,« forklarer Rasmus Helveg Petersen.

Han forventer, at pengene i de kommende år vil give yderligere 1.200 nye elbiler samt ladefaciliteter og flere brintstationer.

Desuden vil der i løbet af få dage blive udmøntet en pulje til gasdrevne køretøjer.

»Mens elbiler og brintbiler fortrinsvis er personbiler, er gas mere velegnet til den tunge transport med lastbiler og busser. Men det vil jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt,« forklarer ministeren.

Han ved også, at både aktørerne og bilkøberne venter på, hvad der vil ske med den midlertidige afgiftsfritagelse, som elbilerne har til og med udgangen af 2015.

»Vi regner fortsat med, at vi i begyndelsen af det nye år fremlægger en løsning. Men danskerne kan godt købe en elbil. Det er jo ikke sådan, at vi tager afgiftsfritagelsen fra dem, der har købt en bil. Men jeg kan ikke svare mere uddybende, fordi der fortsat forhandles om elbilerne,« siger Rasmus Helveg Petersen.

Med uddelingen af de 31 mio. kr. er der også mange ansøgere, der bliver skuffet. Der var nemlig ansøgninger for sammenlagt 80 mio. kr.

De største modtagere denne gang er:

Elbilpartnerskaber    

 

Elbilpartnerskabet Østdanmark   Copenhagen Electric

6.125.201

Fremme af elbiler til borgere uden adgang til egen p-plads   Dansk Elbil Alliance

500.000

Elbilpartnerskab i Vestdanmark   Dansk Elbil Alliance

5.997.600

Elbilpartnerskab   LeasePlan

2.735.558

I alt    

15.358.359

Brændselscellepartnerskab    

 

H2DK - brint til transport i Danmark   Danish Hydrogen Fuel A/S

9.769.968

Desuden uddeles der yderligere godt 6 mio. kr. til 17 andre projekter under Energistyrelsens forsøgsordning med elbiler. Se oversigten over projekterne hos ministeriet.

Selv om de private bilkøbere stadig holder sig tilbage fra at investere i elbiler, er ministeren overbevist om, at gennembruddet nok skal komme. Men han vil dog ikke sætte nogen tidshorisont på.

»Det er kun et spørgsmål om tid, før der kommer elbiler, som prismæssigt kan konkurrere med benzin- og dieselbiler.

Når der kommer flere elbiler ud på vejene, udbredes kendskabet til teknologien, og batterierne bliver billigere for hver ny generation. Derfor vil bilkøbernes nervøsitet over for teknologien blive mindre. Men her og nu vil det fortsat være kommuner og flådeejere, der skal trække udviklingen. Men de mange nye projekter bidrager med vigtig viden om hverdagsbrug og driftsomkostninger ved bilerne,« understreger Rasmus Helveg Petersen.

Han har selv en elbil som ministerbil.

»Og det er fantastisk at køre i en stort set lydløs bil med en fantastisk accelleration. Elbiler kan noget, som andre biler ikke kan, og når flere danskere får øje på det, skal salget nok stige,« tilføjer Rasmus Helveg Petersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.