Dramatisk prognose for boligmarkedet
Boligmarkedet er for alvor blevet delt op, og udviklingen vil fortsætte, forudser Nationalbanken.
I København, Aarhus og Aalborg bor de rige og de unge. I Kølvrå, Årup og Aale bor resten.
Sådan kan Danmark meget vel komme til at se ud i fremtiden. Udviklingen er fuld i gang, fastslår Nationalbanken i sin kvartalsoversigt.
"Siden 2012 har liggetiderne på huse været omtrent 300 dage. Det er lang tid, og understreger, at hovedparten af boligmarkedet er underdrejet," skriver Nationalbanken.
Der er tale om en selvforstærkende effekt. De største prisafslag gives i de områder, hvor boligerne er svagest.
"Store afslag indikerer at sælger og køber i udgangspunktet ikke er enige om prisen. Det gør det samtidig mindre sandsynligt, at en handel vil finde sted," lyder konklusionen.
Siden 2011 har hussalget ligget på ca. 32.500 om året. Det er kun to tredjedele af gennemsnittet siden 1995. Men da udbuddet de seneste par år har været 40.000, opbygges der alene af den grund et overskud.
Det mest dramatiske i udviklingen på boligmarkedet er, at det i storbyerne ikke mindst København går godt. Andre steder i landet er der mange sorte huller med svag omsætning. Intet tyder på, at den udvikling vil vende, mener Nationalbanken.
I disse år oplever Danmark en befolkningstilvækst på 30.000 personer om året. Samtidig er der sket en markant vandring fra land til by.
Siden 2009 har København og Frederiksberg fået over 60.000 nye indbyggere. Det er en stigning på 10 pct. Til sammenligning er indbyggertallet faldet med 4.400 i Lolland Kommune svarende til et fald på mere 9 pct.
Men det slutter ikke her. For ifølge en befolkningsprognose fra Danmarks Statistik ventes befolkningen at stige i byerne og falde på landet.
"Det vil i fremtiden være med til at øge behovet i yderområderne. Det gælder især, når der tages højde for demografiske faktorer som alder, uddannelse og samlivsmønster," konkluderer Nationalbanken.
Ca. 60 pct. af de nye indbyggere i København er oven i købet under 30. Det er altså de unge, der søger mod byerne, og sandsynligheden for, at de bliver der, når de stifter familie og får børn, er stor.
"Det afspejler, at folk med job flytter til byerne, mens ledige og pensionister i stigende grad flytter til de øvrige dele af landet. Samtidig er de gennemsnitlige indkomster øget mere i København end i resten af landet bl.a. som følge en stigning i det gennemsnitlige uddannelsesniveau, konkluderer Nationalbanken.
Tendensen fra København går igen i mindre omfang i de øvrige store byer.
