Briefing

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Klimakrav sender olierederier på opkøbsjagt | Ansøgninger om Arne-pension vælter ind | Danske småinvestorer tjener kassen på amerikanske aktier

GODMORGEN

En uge, hvor julen for alvor rykker nærmere, og hvor hele verden skal til at stifte bekendtskab med et nyt ord: Omikron - og dermed også et nyt kapitel i corona-pandemien. Men først en spritny Briefing Morgen fyldt med seneste nyt og de bedste historier.

Nyheder

Ansøgninger om Arne-pension fra pensionsmodne danskere vælter ind.

Regeringens tilbud om tidlig pension til folk med mange år på arbejdsmarkedet har fristet tusindvis af danskere. Således har knap 30.000 danskere indtil videre søgt om at komme på den nye ordning med pension et, to eller tre år før deres folkepensionsalder, og heraf har 22.000 af ansøgerne på nuværende tidspunkt fået godkendt deres ansøgning.

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye glæder sig over de mange ansøgninger om tidlig pension trods manglen på arbejdskraft. Arkivfoto: Jens Dresling.

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye glæder sig over de mange ansøgninger om tidlig pension trods manglen på arbejdskraft. Arkivfoto: Jens Dresling.

Klimakrav sender olierederier på opkøbsjagt. Milliardunderskud, investorflugt og klimakrav har sat gang i et globalt fusionsdrama blandt verdens største olierederier, som har flere danske topchefer i en absolut hovedrolle. Rederierne, der bl.a. tæller firkløveret Maersk Tankers, Hafnia, Norden og Torm, er især tvunget til at blive større, fordi de skal have råd til at blive grønnere.

Danske småinvestorer tjener kassen på amerikanske aktier. Som en ekstra hjælpemotor har den kraftigt stigende dollar øget danske investorers aktiekursgevinster fra globale fonde og amerikanske aktier i år. Dollarens styrkelse har lagt tæt ved 10 pct. oveni de i forvejen høje afkast på amerikanske aktier.

Jacob Risgaard og Coolshop slår salgsrekord på Black Friday. Den store salgsdag gik ikke stille for sig hos den danske webshop, hvor en massiv travlhed betød både salgsrekord og et akut opråb om nye medarbejdere, der kan starte med det samme. Ifølge Coolshop lå salgstallet 20-30 pct. over sidste år.

Yderligere 4290 personer har det seneste døgn fået konstateret smitte med corona. De smittede er fundet i 186.100 PCR-test, og dermed er den såkaldte positivprocent på 2,31. Selvom det lyder højt i fohold til tidligere på året, så mener lektor i matematisk epidemiologi, Viggo Andreasen, at epidemien har toppet i denne omgang. Nu lurer så den nye variant omikron. 

Den danske brillevirksomhed Christopher Cloos har taget første skridt i jagten på global vækst. Selskabet flytter store dele af forsyningskæden til USA, hvor Christopher Cloos har hyret flere profiler til at fuldføre transformationen - heriblandt superstjernen i amerikansk fodbold Tom Brady.

Det danske taskebrand Núnoo har millionunderskud igen. Således kan selskabet ikke leve op til tidligere imponerende vækstrater. For andet år i streg må det familieejede selskab fremvise et underskud i millionklassen på bundlinjen – denne gang på 3,9 mio. kr., hvilket betyder, at moderselskabet må gribe ind økonomisk.

Det skriver andre

Norsk milliardfond investerer tungt i Qatar. Norge er én af de største kritikere af den kommende VM-vært i fodbold, Qatar. Men samtidig med den offentlige kritik fra landshold og politikere syvdoblede den statsejede oliefond sine investeringer i fjor. Det betyder, at der i Oliefonden ved årsskiftet var investeringer for 3,62 mia. kr. i ørkenstaten. (E24)

Det amerikanske jobmarked har det rigtig godt. Ligesom mange andre steder i verden har økonomien genvundet tabt territorium efter coronakrisens udbrud med stor hast. Det betyder, at ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse ved sidste opgørelse er det laveste siden 1969, når man korrigerer for sæsonudsving. (CNN)

Boeings stærkt omdiskuterede 737-MAX-fly er blevet erklæret sikkert at flyve med. En række hændelser har dog fået skeptikere til at stille spørgsmål ved om flyet, der oplevede en årelang flyvepause efter to døedlige styrt, nu rent faktisk er sikkert. Men Boeing står urokkeligt fast på sikkerheden. (BBC)

Gik du glip af...

...Vores serieunivers, så klik ind her og få en masse gode læse- og lytteoplevelser og dybdeviden om emner inden for finans, erhverv, tech arbejdsmarked, iværksætteri og meget mere. Læs eller lyt f.eks. om:

Masser af viden og indsigt i Finans´ serieunivers - både i artikelform og podcasts. Foto: Screenshot.

Indsigt

Flyet findes ikke endnu - kun som forsøgsfly. Men en lille start-up med 150 ansatte forventer snart at kunne gå i gang med at skabe fremtidens passagerfly, der vil flyve dobbelt så hurtigt som flyene i dag. Udfordringer er der dog nok af og investeringerne, der kræves, enorme.

Flyet på billedet findes ikke endnu. Men en lille start-up med 150 ansatte forventer snart at kunne gå i gang med at skabe fremtidens passagerfly, der vil flyve dobbelt så hurtigt som flyene i dag. Illustration: Boom Supersonic

Afløseren for det ikoniske Concorde-fly, der blev sendt på pension tilbage i 2003, kan komme til at se sådan ud, hvis det står til selskabet Boom Supersonic. Illustration: Boom

Finans fakta

Hvis man låner 1 mio. kr., kan man for en ekstra månedlig ydelse på 1.380 kr. efter skat købe sig et ekstra afdrag på 1.700 kr. Det kræver blot, at man vælger et 20-årigt frem for et 30-årigt lån. Målt på ydelsen er det 30-årige naturligvis billigst, men indregner man også det ekstra afdrag, er det reelt dyrest.

Grafik: Lars Nielsen.

Dagens profil

Pernille Kofod Lydolph er blevet formand for turistorganisationen Danske Destinationer på et historisk svært tidspunkt, som hænger uløseligt sammen med coronakrisen, der begyndte ved den første nedlukning. »Der ligger en vigtig opgave i at få turismen på ret køl igen til glæde og gavn for os alle,« lyder det fra 48-årige Pernille Kofod Lydolph, som til daglig er direktør for Destination Bornholm. 

Når Pernille Kofod Lydolph, direktør i Destination Bornholm, holder ferie med familien i udlandet, er destinationen gerne Mallorca. Hun synes, at Bornholm og Mallorca ligner hinanden ved, at de i en årrække har været populære feriemål, samtidig med at de har arbejdet med at forny turistoplevelsen. Pr-foto

Når Pernille Kofod Lydolph holder ferie med familien i udlandet, er destinationen gerne Mallorca. Hun synes, at Bornholm og Mallorca ligner hinanden ved, at de i en årrække har været populære feriemål, samtidig med at de har arbejdet med at forny turistoplevelsen. Foto: Pr.

Dagens tal

1,6

Tallet lyder måske ikke stort, men når det drejer som milliarder, så er det pludselig en anden sag. Betalingsservicen Mobilepay oplevede ligesom detailhandlen en forrygende uge op til Black Friday. Således overførte kunder for i alt 1,6 mia. kr. fra mandag til og med fredag med betalingsappen. Det er en fremgang i forhold til sidste år på 712.000.000 mio. kr.

Debat

Det går godt med den økonomiske genopretning i Danmark – næsten for godt, antyder nogle. Men en overophedning ligger fortsat et stykke væk. Så lad os nu nøjes med nænsomt at fjerne foden fra speederen i stedet for at træde hårdt på bremsen, skriver cheføkonom i Nykredit Palle Sørensen.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit

Det sker denne uge

SAS kommer med deres årsregnskab, mens Danmarks Statistik udgiver en analyse på coronakonkurser samt deres nyeste tal for nationalregnskabet i årets tredje kvartal. Derudover offentliggøres det amerikanske kongetal fredag. Det er tallet jobskabelse ex landbrug og betragtes samtidig som et vigtigt pejlemærke for retningen af den amerikanske økonomi. Få oversigten over hele ugens begivenheder her.

PS...

I de senere år har elløbehjul i markante farver hittet massivt på cykelstierne i Vesteuropa, hvor debatten samtidig har raset omkring sikkerhed og ikke mindst hastighed på løbehjulene. Nu har den franske hovedstad Paris taget konsekvensen af en række ulykker og sammenstød mellem elløbehjul og fodgængere og indført et krav om, at elløbehjulene fremover ikke må kunne køre mere end 10 km/t.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.