Fortsæt til indhold

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Billige aktiefonde hitter så stort, at det øger usikkerheden på markederne | Vagthund slår hårdt ned på revisorer med flere kasketter | Dansk firma står bag specielt produkt til Tour de France-stjernerne

Briefing

GODMORGEN

Så kom ugen, hvor Tour de France bliver skudt i gang i Danmark. Her i Finans' morgenbriefing kan du læse om en dansk virksomhed, der kan blive afgørende i kampen om den gule trøje.

Nyheder

Billige aktiefonde hitter så stort, at det øger usikkerheden på markederne

De enorme summer, der de seneste år er strømmet ind i passivt forvaltede fonde, har gjort det billigere at investere. Men udviklingen kan også være med til at forstærke udsving i markedet. Det påpeger flere studier og eksperter, at man kan se nu. Samtidig er markedet begyndt at tvivle på en blød økonomisk landing. Dermed er en ny fase af krisen startet.

A trader makes a phone call when the German stock index DAX fell under 9,000 points at the stock market in Frankfurt, Germany, Monday, Feb. 8, 2016.

Der kan komme flere udsving i markederne fremover, i takt med at de passivt forvaltede fonde bliver mere populære, viser nye studier. Foto AP/Ritzau/Scanpix.

Vagthund slår hårdt ned på revisorer med flere kasketter

Erhvervsstyrelsen har strammet skruen over for revisorer, der bryder reglerne for uafhængighed. Det har udløst flere og større bøder i Revisornævnet og medført utilfredshed i revisorkredse.

Grafik: Anders Vester Thykier

Grafik: Anders Vester Thykier.

Piloter i et af verdens største flyselskaber får lønforhøjelse på over 14 pct. Piloterne i United Airlines kan se frem til klækkelig lønforhøjelse. Resultatet af United-piloternes aftale lægger pres på de øvrige flyselskaber.

Nye boligskatter på vej: Husejere sparer tusindvis af kr. i skat. Huspriserne vil som udgangspunkt ikke blive påvirket negativt af det nye skattesystem. Der er dog undtagelser, lyder det fra Nykredit.

Dansker leverer særligt produkt til Tour de France-stjernerne. Den vestjyske virksomhed Ceramic Speed omsætter for trecifret millionbeløb og står bag de keramiske kuglelejer, som mange af cykelsportens største navne gør brug af.

Dårlig start for nye elbiler - hjulene falder af. Aktierne i bilgiganter som Toyota og Subaru faldt markant, efter bilfabrikkerne måtte tilbagekalde modeller efter kun to måneders salg.

Jesper Buch-selskab tjener endelig penge. Sidste års salg af Hungry har givet sorte tal på bundlinjen i serieinvestor og erhvervsmand Jesper Buchs private holdingselskab.

Danskerne har 1,3 milliarder kroner til gode i feriepenge. Langt de fleste har allerede fået hævet deres feriepenge for det ferieår, der sluttede ved udgangen af 2021, men 350.000 danskere har stadig penge til gode.

Det skriver andre

Aktiehandel blandt private investorer falder til jorden i 2022. Danskernes aktiehandel er dykket 87 pct. i år, hvor private investorer globalt også trækker fingrene til sig. Udsalget ventes at fortsætte og kan presse aktiekurserne yderligere, lyder vurderingen. Det skriver Børsen.

Efter gigantisk dom for hvidvask: SF vil forbyde omstridt selskabsform. Torsdag morgen blev en 49-kvinde idømt flere års fængsel for forsøg på hvidvask gennem danske kommanditselskaber. Nu vil SF helt afskaffe selskabsformen, som flere gange har tiltrukket sig negativ opmærksomhed. Eksperter er uenige om, hvorvidt det er en god idé eller ej. Det skriver Berlingske.

Gik du glip af...

Danmarks største digitale spilsucces Sybo Games solgt i milliardhandel. Den danske spilsucces Subway Surfers, der er blevet downloadet mere end tre milliarder gange, er blevet solgt til kinesisk-ejede Miniclip i en megahandel.

  • Det basale: Prisen er ikke blevet offentliggjort, men ifølge Finans’ oplysninger er der tale om et milliardbeløb, hvilket forgylder de to stiftere og ejere af selskabet Bodie Jahn-Mulliner og Sylvester Rishøj Jensen.
  • Hvad bliver der sagt: Med en sværvægter i branchen bag sig holder spiludvikleren fast i strategien og har nye spil på vej, lyder det fra Sybo-direktøren: »Det er den perfekte deal«.
  • Vurderingen: De helt tunge investorer flokkes lige nu om spilbranchen, hvor priserne på de bedste firmaer bydes op i meget høje niveauer. Derfor er det logisk, at det er en international aktør, der nu har slået kløerne i danske Sybo Games, siger analytiker.
Foto: Stine Bidstrup

Spilfirmaet Sybo står bag spilsuccesen Subway Surfers, som var det mest downloadede spil i 2021. Nu er virksomheden solgt for et enormt beløb. Mathias Nørvig, adm. direktør hos Sybo Games, kalder salget til kinesisk-ejede Miniclip for en perfekt aftale for alle parter. Foto: Stine Bidstrup.

Indsigt

Tiktok er blevet en bragende succes – nu forsøger Mark Zuckerberg at gå til modangreb. En boks er dukket op i Facebook-feedet, med en prominent placering: 'Filmruller og korte videoer'. Alverdens korte videobidder med indhold, du ikke har bedt om, fra folk, du ikke følger, men som måske kan vække din interesse. Hvis det lyder bekendt, så er det fordi, at netop den opskrift har gjort Tiktok til en gigantisk succes. Så stor en succes, at Mark Zuckerberg nu virkelig rører på sig og vil have mere af den slags. Og boksen i dit Facebook-feed er et af de tydelige beviser på strategien for Facebook og Instagram: Tiktok skal have kamp til stregen med videoer, du ikke vidste, du kunne lide.

TikTok er en af verdens mest populære apps, især blandt de helt unge brugere. Den har sat rekorder for flest downloads i år. Arkivfoto: Mike Blake/Reuters

Tiktok er gået fra at være fremadstormende til nu at få Mark Zuckerberg og Meta-koncernen helt op i fuldt alarmberedskab. Arkivfoto: Mike Blake/Reuters.

Dagens profil

Sagde drømmejobbet op: »Jeg har altid haft det sådan, at jeg hellere vil tage en dårlig beslutning end slet ingen beslutning«. Som redaktionschef på DR2’s Deadline havde 44-årige Heidi Robdrup sit drømmejob. Men i slutningen af det forgangne år sagde hun op uden vished om, hvad fremtiden ville bringe. Nu er hun i gang med udfordringen som politisk direktør i Lederne, fagforbundet for danske ledere: »Jeg var meget godt hjemme i journalistikken, og jeg trives bedst med, at der er noget, jeg ikke kan finde ud af. Det er en meget motiverende drivkraft for mig.«

Heidi Robdrup, politisk direktør i Lederne, rejste som ung journalist ind i et krigshærget Irak mod chefens ordre. På nogle områder kan hun trække på sin erfaring fra journalistikken, eksempelvis når det gælder om at tage hurtige beslutninger. Men hun kan også mærke, at hun er havnet i et helt nyt felt. Foto: Brian Karmark.

Dagens tal

700

Så er det sket igen: En gruppe af hackere har haft held til at lænse et kryptofirma for en formue. Uden brug af hverken dynamit, rendegravere, elefanthuer eller andre klassiske arbejdsredskaber er en gruppe af tyve sluppet væk med 700 mio. kr. Denne gang er det gået ud over det amerikanske selskab Harmony, som på Twitter oplyser om tyveriet. Selskabet, der har base i Californien, har allieret sig med myndigheder og specialister i et forsøg på at opspore tyvene og få værdierne tilbage.

Debat

Når Human Resources bliver en kæp i hjulet. Siden jeg begyndte min karriere i 2005, er jeg blevet mødt med mange holdninger til HR. Jeg har derfor skullet bevise, at jeg repræsenterede noget andet end fordommene, og jeg har ikke kunne genkende de udsagn, jeg lagde ører til, før nu, skriver Anne-Marie Finch, selvstændig ledelsesekspert med speciale i vækst, talent og kulturtransformation.

PS...

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen er pludseligt røget af liste over de rigeste. Nærmest ud af det blå er Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen forsvundet fra listen over verdens rigeste hos Bloomberg. Tirsdag var Holch Povlsen placeret omkring nummer 250 som Danmarks mest velhavende på den anerkendte liste over verdens 500 rigeste. Men onsdag røg hans navn af listen, og sådan er det forblevet siden.