Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Fire år med min mentor Simon

Danmark er et af verdens nemmeste lande at starte virksomhed i. Alligevel falder andelen af selvstændige og iværksættere – endda under en periode med økonomisk optur. Mentorer er en del af løsningen.

Jeg mødte Simon første gang på kommunen. Han kom for sent. Det var jeg glad for. Så vidste jeg, vi var på bølgelængde.

Det var kommunen, der havde sat mødet op. Min veninde Lene havde åbnet en café i indre København og fået en mentor fra kommunen, så hun kunne vækste sin virksomhed.

»Min mentor er virkelig go’«, betroede hun mig. »Han kommer oppe fra Nordsjælland og har tjent penge«.

Sådan én måtte jeg også have, tænkte jeg. For et kreativt og akademisk menneske kan det at tjene penge være et relativt diffust begreb.

Jeg havde netop sagt mit gode lønmodtagerjob op for at sætte foden under eget bord. Min første kunde var min tidligere arbejdsgiver. Det var jeg ret glad for. Der var nemlig lidt langt til de næste. Jeg havde brug for hjælp til at få mere kommerciel luft under vingerne. Det behov var – og er – jeg tilsyneladende ikke ene om at have.

Tal fra Deloitte og tænketanken Krakas Small Great Nation-projekt viser, at andelen af selvstændige og iværksættere er faldet. I 2009 var det knap 8 pct. af den samlede beskæftigelse inden for de store private brancher, mens det i 2018 var faldet til omkring 6 pct.

Det svarer til rundt regnet 15.000 personer. Samtidig viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, at en tredjedel af iværksættere tjener mindre end kontanthjælpen.

Det er bemærkelsesværdigt af flere årsager.

Vi er et af de lande i verden, hvor det er nemmest at starte egen virksomhed. Vi har i perioden befundet os i en højkonjunktur. Vi har haft betydeligt mere fokus på iværksætteri - både i den offentlige debat, men også i både grundskole samt de mellemlange og videregående uddannelser.

Vi har rammerne i orden.

Måske er dét, vi nu har brug for, en bedre og mere håndholdt indsats indenfor de gode rammer?

Få flere gennem mentorer
Det leder mig tilbage til mit møde med kommunen. Jeg ringede til kommunens afdeling for iværksættere. Først fik jeg et møde med en venlig, ældre mand i afdelingen. Vi snakkede længe om – så vidt, jeg husker – løst og fast. Ikke om vækst og forretningsplan, som jeg havde regnet med. Efter mødet vendte jeg tilbage til kommunen.

»Han var virkelig flink. Men tror I ikke, I har en mentor, der ved lidt mere om forretning,« spurgte jeg.

Der gik et par uger, før jeg hørte fra kommunen igen. Den ville gerne invitere mig til en netværksaften. Her ville iværksættere blive matchet med frivillige mentorer. Og jeg skal hilse at sige, at der var mange kvalificerede mennesker på kommunen den aften. Erfarne forretningsfolk fra forskellige brancher. Advokater og revisorer.

Det er i hvert fald dét, jeg husker. Og så følelsen af taknemmelighed, både på egne og de andre iværksætteres vegne, over, at de her erfarne forretningsfolk ville dedikere deres tid og dele deres erfaringer med os.

Da var det at Simon, relativt forsinket, trådte ind ad døren. Han er partner i en stor virksomhed og havde meldt sig, fordi kommunen havde opfordret firmaet til at stille med en mentor.

Jeg fortalte, hvad jeg lavede. På kommunens skema skrev jeg i feltet 'Mål' et for mig eksorbitant højt omsætningsmål uden overhovedet at skænke det en tanke, hvordan jeg skulle nå det.

Simon, der er uddannet cand.merc. og ved alt om tal og salg, bemærkede, at jeg måske ville få brug for at konceptualisere det, jeg laver, så jeg ikke skulle genopfinde den dybe tallerken hver dag.

Jeg gik storsmilende fra kommunen den aften. Vi havde aftalt et nyt møde. Jeg troede ikke, det kunne blive bedre.

Det kunne det.

Mentorskab er en slags mesterlære
I løbet af de fire år, jeg har haft Simon som mentor, har jeg næsten firedoblet min omsætning og indtjening.

Indrømmet: Det er ikke så svært, når man kommer fra et lavt udgangspunkt. Jeg har blandt andet udviklet koncepter, ansat medhjælpere og tager samarbejdspartnere med på større opgaver, så den gode energi spreder sig.

Min historie foregår i Københavns Kommune. Afhængig af opgørelse ligger kommunen nogenlunde lunt i svinget, når det kommer til iværksætteri. Mange iværksættere i en kommune har en positiv effekt.

Sandsynligheden for at blive selvstændig stiger, når dine forældre er iværksættere, eller hvis du vokser op i en kommune med en høj koncentration af selvstændige. I Københavns Kommune er 6.200 akademikere ledige. Næsten halvdelen af dem er mere eller mindre nyuddannede.

Et ord er et ord
I den sammenhæng er mentorer en værdifuld hjælp. Og hvis nogle kommuner overvejer at skære den del af sine knappe ressourcer, der støtter iværksættere, vil min anbefaling være, at det er en skidt idé.

Først og fremmest står Simons mentorhjælp for den almengyldige, sociale forpligtelse i, at jeg siger mit mål og min plan højt for et andet menneske. Den sociale norm om, at et ord er et ord, driver min handling. Det, jeg siger til Simon, det skal jeg gøre.

Den norm får ekstra værdi gennem Simons spørgeteknik og vedholdenhed. Én gang fornemmede han for eksempel, at jeg i et par uger kviede mig ved at ringe en person op.

»Det kan jo være udtryk for et strategisk valg om, at du alligevel ikke vil i kontakt med vedkommende. Men det kan også være udtryk for, at du er beklemt og lidt genert ved at ringe til vedkommende. Hvad hælder du mest til«, spurgte han.

Så tog jeg mig sammen, ringede vedkommende op og fik en aftale i kalenderen.

Simon deler også generøst ud af sit netværk og viden. Det er en slags mesterlære. Og så er det jo heldigt nok, at Simon er højt kvalificeret og klog på mennesker. Tænk, hvis han gav mig et virkelig ringe råd, og jeg fulgte det? Det kunne lukke min lille virksomhed.

Fra dirigerende til coach og tilbage igen
I begyndelsen gav Simon mig tillige et klart svar, når jeg spurgte om råd. Det var skønt. Det ændrede sig, da han begyndte på en coachuddannelse. Så svarede han i en (alt for lang) periode: »Hvad synes du selv?« på mit spørgsmål. Nu har han ramt en god balance mellem at være dirigerende og coachende.

Simon er min mest direkte mentor, men jeg får gode, kvalificerede råd mange andre steder fra. Ingen virksomhed er en ø, og det hjælper at have kvalificeret sparring tæt på. For eksempel i det kontorfællesskab, hvor jeg sidder omgivet af højt kvalificerede og erfarne mennesker.

DTU har undersøgt, hvordan deres iværksættere klarer sig, og fundet, at tidlig brug af mentorer, advisory boards og/eller bestyrelser har betydning for vækstmulighederne.

6 ud af 10 virksomheder i gruppen af succesfulde virksomheder har haft tilknyttet mentorer. Den tilsvarende andel blandt gruppen af ikke-succesvirksomheder er 2,5 ud af 10.

En ældre undersøgelse fra Venture Cup viser, at iværksættervirksomheder med mentorer lever længere end dem uden en mentor. Med andre ord ser det ud til, at det har en positiv gevinst, når iværksættere får adgang til kvalificeret rådgivning.

Der findes andre netværk, der hjælper iværksættere, end de kommunale, og de fungerer sikkert også glimrende. En aften, hvor jeg fortalte min netværksgruppe om Simon, sagde en af kvinderne, der også er mentor: »Hvorfor skriver du ikke om det? Vi taler så meget om, hvor nemt det er at starte virksomhed op i Danmark – alt det formelle. Men det er jo sådan nogle som Simon, der giver det flyvehøjde«.

Hun har ret. Må flere dygtige, erfarne, livskloge mennesker blive mentorer, og må flere iværksættere række hånden ud efter kvalificeret sparring.

BRANCHENYT
Læs også