Erhverv

Anders Holch Povlsens familiekoncern stormer frem ovenpå coronakrisen

Heartland, der er holdingselskab bag Anders Holch Povlsens aktiviteter, slår egne rekorder med et plus på 7 mia. kr. Milliarderne hentes fra både modekoncernen Bestseller samt investeringer i ind- og udland.

Artiklens øverste billede
Indtjeningen stormer frem i Anders Holch Povlsens familieselskab Heartland. Største aktvitet er Bestseller, som han også selv er adm. direktør for. Foto: Joachim Ladefoged

Efter et stort dyk i fjor henter Bestseller-ejer Anders Holch Povlsens holdingselskab et rekordresultat. 7 mia. kr. før skat lyder overskuddet på i Heartland, der ud over modekoncernen ejer en lang stribe andre selskaber samt investeringer.

Heartland har fredag morgen udsendt nøgletal for det forskudte regnskabsår 2020/21. Det viser, at omsætningen er vokset med 21 pct. til 39,2 mia. kr. Resultatet før skat er til gengæld steget med rekordfart – fra 0,4 mia. kr. i fjor til nu 7 mia. Det svarer til en stigning på 1.650 pct.

Netop i det foregående regnskabsår var Heartland hårdt præget af coronakrisen, der da skabte store dyk i tallene hos især modekoncernen Bestseller med over 20 modemærker og en global milliardomsætning.

I det forløbne år er tingene vendt netop i den tøjkoncern, som kom ud med et plus før skat på 4,6 mia. kr. – 3,8 mia. bedre end året før.

Ud over Bestseller, der nu omsætningsmæssigt fylder 67 pct. hos Heartland, har familieselskabet ejerskab i en lang række andre selskaber.

Meldingen fra Heartlands adm. direktør Lise Kaae er, at de partnere, som hun betegner dem, samlet er kommet styrket ud af pandemien og udfordringerne i 2020/21 med bl.a. corona-tvangslukkede butikker.

»Vi er glade for resultatet. Men vi er allermest glade for, at det går godt hos mange af vores partnere. De fleste har gennem året opnået fremgang oven på et udfordrende år og nogle helt ekstraordinære omstændigheder, der pressede flere virksomheder,« udtaler Lise Kaae i en pressemeddelelse.

Heartland har endnu ikke offentliggjort regnskabet med alle tal for året – men kun de to nøgletal for top- og bundlinjen.

Familiekoncernen oplyser dog, at udover Bestsellers store overskud er der også en positiv påvirkning af regnskabet hentet fra bl.a. en børsnotering i året af det tyske onlineselskab for mode About You.

Desuden er der tjent på investeringen i det svenske fintech-selskab Klarna, der arbejder inden for betalingsløsninger. Heartland oplyser, at der har været »høj investeringsaktivitet i Klarna, hvor flere anerkendte, internationale investorer nu er med til at understøtte den fortsatte vækstrejse«.

Heartland har i 2020/21 også bl.a. solgt en ejerandel i det tyske onlineselskab Flaschenpost.

Ud over investeringer, som Heartland fremhæver, rummer koncernen også bl.a. de danske selskaber Nemlig.com, Normal og Whiteaway. Dertil kommer bl.a. aktieposter i de internationale onlineselskaber inden for mode, Zalando og Asos.

Heartland fremhæver selv, at der i det forløbne år er gennemført flere nye investeringer – det bl.a. i fintech, onlinehandel og tech-løsninger. Dertil kommer Nordeuropas største solcellepark ved Holstebro samt i virksomheden Seaborg, der arbejder med fremtidens atomkraft.

I modedelen er der fokus på investeringer i selskaber, som arbejder med nye, bæredygtige materialer.

Udover det har Heartland også i 2021 markeret sig med investeringer i bl.a. den danske onlinekoncern Coolshop, fodboldklubben FC Midtjylland samt den fremadstormende bank Lunar. I sensommeren er der desuden opkøbt en større aktiepost i børsnoterede Matas.

»Vi har været aktive og meget ambitiøse i det forgangne år, hvor vi har formået at få flere stærke partnere ind. Det er meget tilfredsstillende,« udtaler Lise Kaae.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.