Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter
Vestas er som forvandlet | Coronavaccinens effekt på markederne | Hård opbremsning på sommerhusmarkedet
GODMORGEN
Det længe ventede forslag med en model for en ny ret til tidlig folkepension blev som bekendt præsenteret i går. Regningen skal blandt andet betales med målrettede skatteforhøjelser på aktie- og kapitalbeskatning, selskabers ejendomsavancer samt en højere selskabsskat på banker og pensionskasser. Vi har også historien om, at Vestas ”guldæg” i dag er blevet så betydningfuldt, at selskabets forretningsmodel og risikoprofil er blevet forvandlet – og meget andet i dagens første briefing. God læselyst!
Nyheder
Vestas er som forvandlet
Vestas' servicedivision vil tegne sig for næsten halvdelen af indtjeningen i år. Guldægget er i dag blevet så betydningfuldt, at selskabets forretningsmodel og risikoprofil er blevet forvandlet.
Vestas' servicedivision har kurs mod at tjene en halv mia. euro i år - og lægger dermed en solid bund under indtjeningen i et vanskeligt år. Foto: Vestas
Coronavacciner kan skabe store omvæltninger på finansmarkederne
Stigende renter og et frasalg af de aktier, som har klaret sig bedst under krisen, kan meget vel blive en realitet, så snart der er fundet en coronavaccine, mener flere analytikere.
Hård opbremsning på sommerhusmarkedet. Efter flere måneder med fuld fart på sommerhusmarkedet bliver der nu for alvor trykket på bremsepedalen, og en rabat, som sælgerne giver køberne, er steget.
Omsætningen bakkede 10 pct - Royal Unibrew opjusterer. Selvom omsætningen bakkede 10 pct. i andet kvartal, har forretningen stået stærkere, end det var forventet under coronakrisen. Det får selskabet til at opjustere de forventninger, stået stærkere, der blev præsenteret for to måneder siden.
Midt i gebyrstrid: Nets griber ny afgørelse med kyshånd. Nets-direktør Klaus Pedersen er tydeligt tilfreds med en ny EU-afgørelse, der giver betalingskæmpen ekstra ammunition til et ministerslagsmål om lavere betalingsgebyrer.
Nu har Apple fundet de tunge våben frem i kampen mod Fortnite og Epic Games. Nu vil Apple blokere for spilmotoren bag Fortnite, som mange andre spil kører på, hvis ikke Epic Games føjer sig.
Elon Musk tjente 48 mia. kr på én dag. Mandag steg Tesla-aktien med intet mindre end 11 pct., og det fik den sprælske iværksætters formue til at stige med hele 7,8 mia. dollars. Altså over 48 mia. kr. dermed strøg han op på pladsen som verdens fjerderigeste.
Biografdirektørs optimisme førte til en krisesnak med brancheformanden. Hvis Lars Werge og Casper Bonavent var karakterer i en film, ville det være fristende at skrue en smule op for den dramatiske underlægningsmusik, for de to herrer har tilsyneladende haft deres egen krisesnak midt i krisen.
Det skriver andre
Hun er Danmarks første taldronning – og får Danmarks fedeste jobtitel. Danmark har fået sin første kvindelig rigsstatistiker nogensinde – siden 1850 for at være præcis. Den ansete økonom Birgitte Anker, direktør i Socialstyrelsen, afløser Jørgen Elmeskov. Det er kæmpejob i et stort tandhjul i det danske demokrati. (Berlingske - låst artikel)
Trump: Joe Biden er en marionetdukke for venstreorienterede ekstremister. Tidl. førstedame Michelle Obama slog tonen an med voldsomme angreb på Trump på Demokraternes partikongres. Præsidenten svarede med at kalde demokrater for venstreorienterede fascister. (Jyllands-Posten)
US Postal Service udskyder omstridte ændringer til efter præsidentvalget. USA's postvæsen vil vente med omstridte ændringer, der af Demokraterne er blevet kritiseret for at kunne forsinke brevstemmer. (Wall Street Journal - låst artikel)
PSG slår overbevisende Leipzig og er i første CL-finale. PSG er klar til finalen i Champions League for første gang efter en sejr på 3-0 over RB Leipzig. Finalemodstanderen bliver Bayern München eller Lyon. (BBC)
Gik du glip af...
Tirsdag præsenterede regeringen sit nye forslag om tidlig tilbagetrækningen med titlen: »Ny ret til tidlig pension - værdig tilbagetrækning for alle«.
- Forslaget: Hvis man har været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år, vil man få mulighed for tidligere pension. Ydelsen vil være 13.550 kr. om måneden før skat. Den sættes dog ned, hvis man har en pensionsformue på mere end 2 millioner kroner.
- Finansieringen: Der er afsat 3,1 mia. kr. årligt til at finansiere forslaget. Halvdelen af pengene skal hentes hos den finansielle sektor i form af et tillæg til den almindelige selskabsskat på 22 pct. af overskuddet. Derudover lukkes der skattehuller og der sættes et loft over direktørlønninger. Læs mere.
- Reaktionen: Det er ifølge en bankekspert ulækkert, at regeringen vil pålægge finanssektoren en særskat. Finansselskaber ligger nemlig langt fra toppen målt på indtjeningen. Regeringen skal holde hårdt på kravene til den tidlige folkepension under de kommende forhandlinger. Ellers kan prisen ryge kraftigt i vejret, advarer økonomer og interesseorganisationer.
- Kritikken: Datagrundlaget for at tildele en ny tidlig pension er fyldt med huller, og myndighederne mangler en række oplysninger, der afgør retten til tidlig pension. Det vækker kritik.
Statsminister Mette Frederiksen præsenterede tirsdag sit nye udspil: Ny ret til tidlig pension - værdig tilbagetrækning for alle. Foto: Henning Bagger.
Podcast
B&O - et selvfedt luksusbrand eller et klenodie på rette vej? B&O har brudt samarbejdet med elektronikkæden Power: Det bliver udlagt som både et superbrands arrogance og et strategisk valg for at skærpe profilen. Det taler graverchef Jesper Høberg og vært Lone Andersen om i dagens podcast. Lyt med.
Finans fakta
Så store er bankernes milliardoverskud. Bankerne skal være med til at finansiere nedslidtes ret til tidligere pension, fordi de har store overskud. Det mener regeringen, som derfor vil indføre en særskat for finanssektoren. Men hvor meget tjener bankerne? Få overblikket her.
Resultatet før skat i mia. kr. i landets banker. Grafik: Kristoffer Brahm. Kilde: Finanstilsynet.
Dagens profil
»Jeg bor i Hampstead Heath i London, hvor mange rockstjerner og skuespillere holder til. Men jeg var den mest populære far i børnenes skole, fordi jeg kendte alle Youtube-stjernerne. Så jeg indså, hvor stort det her indhold er,« lyder det fra 49-årige René Rechtman, hvis selskab Moonbug opkøber dem, som skaber populært indhold til børn på for eksempel Youtube.
René Rechtmans forskellige iværksættereventyr er sket i samarbejde med, hvad han betegner som sindssygt stærke hold. Blandt hans partnere gennem tiden er Martin Lorentzon og Daniel Ek, der stiftede Spotify, og danske Jimmy Maymann, som var direktør for Huffington Post i USA og er bestyrelsesformand i TV 2. Foto: Brian Karmark.
Dagens tal
Coronakrisen har gjort ondt på verdens største investor. Den norske oliefond kommer ud af første halvår med et tab på næsten 190 mia. norske kr. Fonden har dog stadig en værdi på mere end 10.000 mia. norske kr.
Børs
Nye rekorder på Wall Street. Teknologiaktierne hev endnu en gang op i markedet i USA, hvor der blev sat to nye rekorder. Nasdaq-indekset steg med 0,7 pct. til sin 35. rekord i år, hvoraf de 19. af dem er nået efter corona-nedturen i marts. S&P 500 steg med 0,2 pct. og overgik dermed sin seneste lukkerekord. Til gengæld sluttede Dow Jones-indekset i aftes med et minus på 0,2 pct. Rekorderne blev nået, selv om der igen igen var øgede spændinger mellem Kina og USA, og det overrasker fortsat iagttagere, at aktiemarkederne viser så lovende takter i et så dramatisk og stærkt comeback den seneste tid.
Debat
Hvad kan man bruge en næsten tom men operativ lufthavn til, når der hverken er fly eller passagerer? En oplagt opgave for en business-skole. Tiden er til kreativ udvikling, til at tænke ud af boksen, skriver Jan Lund.
Jan Lund er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.
Det sker i dag
- Erhverv: Netcompany afholder ekstraordinær generalforsamling.
- Erhverv: A.P. Møller-Mærsk, D/S Norden, GN Store Nord, MT Højgaard, NKT Holding, BioPorto, Brdr. Hartmann, NTG Nordic Transport, Topsil Semiconductor, Columbus IT Partner, Salling Bank, Vestjysk Bank og Grønlandsbanken kommer med halvårsregnskab.
PS...
Hollywoodskuespiller sælger gin for milliarder. Den amerikanske skuespiller, Ryan Reynolds, har solgt sit gin-brand, Aviation American Gin til konkurrenten Diageo for op mod 610 mio dollars, eller godt 3,8 mia kr.

