Briefing

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Buldrende aktiemarkeder sætter fut i køb og salg af danske virksomheder | Butikskæder kræver nye husleje-aftaler | Bitcoin-kursen rammer ny rekord

Artiklens øverste billede

GODMORGEN

Finans er klar med tirsdagens Briefing Morgen med alt det bedste og seneste. God læselyst!

Nyheder

Buldrende aktiemarkeder sætter fut i køb og salg af danske virksomheder

Der er i øjeblikket knald på markedet for køb og salg af virksomheder, og 2021 tegner også lovende, lyder det fra flere sider. »Der er en meget stærk pipeline i Norden - en af de største, vi har set i mange år,« siger Klaus Thune, der står i spidsen for JP Morgans danske corporate finance-afdeling.

Butikskæder kræver nye husleje-aftaler

Coronakrisen har skubbet til nye aftaler mellem detailkæder og deres udlejere af butikslokaler. Udviklingen udløser ifølge modekoncernen Bestseller ny optimisme omkring drift af fysiske butikker i en tid, hvor onlinehandlen har fuld fart i salget. for eksempel er Bestsellers modemærke Only gået i offensiven med åbning af nye butikker, hvor andre forlader gågaden.

I foråret fik Finn Poulsen opgaven med at håndtere udlejere i Bestsellers butikker rundt om i Danmark på tværs af alle mærker. »Ud af 208 aftaler har vi gennem personlige møder fået 206 løsninger. Det giver os en helt anden fremtid på det danske butiksmarked, end jeg forudså for bare et år siden,« siger Finn Poulsen, der blandt andet er chef for mærket Only.

Mink kom i massegrave, før risikoen for miljøet var undersøgt. Regeringen er under ny kritik for sin håndtering af minksagen, efter at det er kommet frem, at der først blev lavet en risikovurdering af minkgraves konsekvenser for miljøet, efter at de første dyr var gravet ned. Minister: Det skulle gå stærkt.

Green Instruments er på jagt efter ny ejer. Ifølge Finans’ oplysninger har Green Instruments, som hovedsageligt laver måleudstyr til den maritime branche, hyret investeringsbanken Clearwater International med henblik på et delvist salg af firmaet.

Bitcoin-kursen rammer ny rekord. Tre år efter bitcoins spektakulære stigning og efterfølgende fald har kryptovalutaen nu ramt en endnu højere pris end dengang. Dermed er værdien femdoblet siden marts.

Ingen aftale i udsigt: EU vil sætte gang i nødplaner for no-deal-brexit torsdag. Hvis ikke der sker et gennembrud de næste tre dage, sætter EU gang i den store nødplan for et brexit uden en handelsaftale, lyder uofficiel melding. Den kommer efter stærk kritik af manglende nødberedskab.

Send unge på lang juleferie, foreslår eksperter. Regeringen er ved at være klar med nye restriktioner i 17 hovedstadskommuner, hvor smittetallet ligger højt. Forskellige tiltag er i spil.

Det danske telenetværk har blinde punkter. Danmark har et af de bedste trådløse netværk i verden. På trods af det er der dog stadig flere steder, hvor der absolut ingen teledækning er overhovedet - et såkaldt not-spot. Det har analyseselskabet Tutela Technologies forsøgt at kortlægge i en ny undersøgelse. Se kortet her.

Det skriver andre

Vismænd: Syg økonomi fortsæt­ter trods vaccine. Danskerne er blevet stillet en coronavaccine i udsigt, men det løser ikke udfordringerne i dansk økonomi, påpeger økonomer. (Børsen)

Nu får boligejere skattelettelse – men hver tredje kommune snupper noget af gevinsten. Der er skattelettelser fra staten til alle boligejere i 2021, mens vi venter på nye vurderinger og skattesystem. Men i 32 kommuner spiser kommunen af din skattelettelse, fordi grundskylden stiger. Dermed er der tværtimod udsigt til en samlet skattestigning til husejere i en række kommuner med Rudersdal i spidsen. (Berlingske)

Gik du glip af...

Airbnb blev ramt af coronakrisen og fyrede hver fjerde – nu går selskabet på børsen i storform. Først skulle Airbnb på børsen. Så blev det aflyst, da coronakrisen kradsede.

Men nu er selskabet genopstået i en ny version. Årets 3. kvartal bød på et overskud på 1,4 mia. kr. Det var ikke bare usædvanligt midt i en global pandemi – det var også et af de få kvartaler med overskud i hele Airbnb’s 13-årige liv.

Tilbage står spørgsmålet: Hvordan kunne Airbnb bare lige ryste en coronakrise af sig?

Brian Chesky, topchef hos Airbnb og en af de tre stiftere af selskabet. Foto: Eric Risberg/AP/Ritzau Scanpix

Brian Chesky, topchef hos Airbnb og en af de tre stiftere af selskabet. Foto: Eric Risberg/AP/Ritzau Scanpix.

Podcast: Med Yellen får USA en knivskarp finansminister med en overvældende opgave

Janet Yellen er valgt af Joe Biden som den kommende finansminister. Hun er knivskarp og erfaren som centralbankchef, men hendes nye opgave er en helt anden politisk balanceakt. I studiet ser USA-korrespondent Poul Funder Larsen og vært Lone Andersen nærmere på den kommende finansminister.

Indsigt

Sådan har Skanska fået kiloene til at rasle af. Yoga ved vandet, løb og et farvel til slikskålen er blandt de nye vaner hos ejendomsudvikleren Skanska. Resultatet er ud over sundere kroppe en markant styrket samarbejdskultur på tværs af afdelinger. »Sundhedsforsikringerne kan hjælpe, når tingene er gået galt, og medarbejdere bliver ramt af stress eller bliver syge generelt. Med vores projekt forsøger vi at forebygge, at det sker,« siger Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør for Skanskas danske forretning.

Finans fakta

Danskerne gik shop-amok på nettet i hele ’black friday’-ugen. Den sorte shoppingfredag er blevet til en hel uge med tilbud og hektisk aktivitet. Omsætningen hos danske netbutikker blev nogle dage mere end fordoblet i forhold til for et år siden.

Der blev sat rekord i nethandel under black friday-ugen. Grafik: Jesper Kildebogaard. Kilde: Dandomain/DI.

Dagens profil

På Mia Wagners højre arm har hun tatoveret ”Definitionsmagten”. Ordet er en påmindelse til hende om, at hun alene har retten til at definere sin egen sandhed. At det er op til hende at udfordre sin skæbne. Det har hun nu gjort. For Mia Wagner, der især er kendt som investor i programserien ”Løvens Hule” på DR, har forladt topchefjobbet i familiens iværksættervirksomhed og har i stedet kastet sig ud i et feministisk investeringsprojekt, Nordic Female Founders.

Mia Wagners nye virksomhed, Nordic Female Founders, skal have fokus på at fremme ligestilling i erhvervslivet. Foto: Stine Bidstrup.

Dagens tal

1

Det koster en million at blive ramt af hackerangreb. En rapport fra den amerikanske it-virksomhed Datto slår fast, at det ikke så meget er løsesummen, men mere driftsmæssige omkostninger, virksomheder skal bekymre sig om ved hackerangreb. Ifølge rapporten koster det gennemsnitligt små- og mellemstore virksomheder én million kroner at blive ramt af hackere.

Børs

Kina-polemik sendte markederne ned. Trump-administrationen overvejer ifølge flere amerikanske medier at sætte Kinas største producent af mikrochips, SMIC, på den sorte liste sammen med olie- og gasproducenten CNOOC. Det var nok til at sende de amerikanske aktiemarkeder i rødt. Dow Jones-indekset faldt 1 pct., S&P 500 skrumpede 0,3, mens det teknologitunge Nasdaq-indeks, der gennem det meste af dagen lå og svingede mellem grønt og rødt, endte med et fald på 0,1 pct. Her er den seneste børsberetning.

Debat

Statens Kunstfond har truffet en beslutning, som dansk erhvervsliv bør holde op mod lyset. Som en krystal. Prøv at dreje den. Så skifter den farve. Her kan du, leder, lære noget vigtigt... Hvilken historie fortæller man om sig selv, hvis man hædrer en 103-årig kunstner med et livslangt legat? Jeg har et bud. Man fortæller, at man bor på sin egen planet. Læs dagens kommentar fra Anders Heide Mortensen.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver.

Det sker i dag

  • Erhverv: Salesforce kommer med regnskab for tredje kvartal.
  • Økonomi: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, udgiver sin seneste udgave af rapporten World Economic Outlook.

PS...

Skørt dansk golfspil er blevet Apples darling. Apple lancerede i september sidste år deres spilstreamingplatform Apple Arcade, og sidenhen er et dansk spil gået hen og blevet et af de mest populære på platformen. Spillet skovler bogstavelig talt penge ind til virksomheden bag spillre, der har vendt bundlinjen fra underskud til et massivt overskud.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.