Serier

Danisco stod med nøglerne til crispr-teknologien – men skulle koncentrere sig om yoghurt

Genteknologien crispr, der nu går sin sejrsgang verden rundt, har to store danske fingeraftryk. Faktisk var Danisco ved at få patent på hele pakken, men måtte opgive.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Crispr-teknologien bliver i dag brugt til alverdens nye bioteknologiske tiltag. Her er det ansatte hos danske Snipr Biome, der er ved at udvikle en kur mod multiresistente bakterier, baseret på crispr. Foto: Gregers Tycho

Med et meget præcist snit kan gensaksen crispr i dag ændre på gener hos mennesker, dyr og planter langt hurtigere, billigere og mere præcist end tidligere tiders genteknologi.

Det bliver nu udnyttet verden rundt til at udvikle ny medicin, kurere genetiske sygdomme, udvikle grise, der kan fungere som organdonorer til mennesker, eller planter, som kan give større udbytte. For bare at nævne nogle få eksempler.

Crispr er så småt ved at blive kendt i den brede befolkning, men hvad der ikke er så kendt er de danske fingeraftryk.

»Danmark havde en meget vigtig rolle i den oprindelige opdagelse, og i at afdække, at det var et immunsystem,« fortæller Roger Garrett, der i dag er pensioneret professor, men som tilbage i 1999 var med til at afdække de første vigtige dele af crispr-teknologien.

Dengang var han leder af en forskergruppe på Københavns Universitet, som opdagede nogle spøjse DNA-mønstre hos bakterier. Der var mange gentagelser, og det hele var gemt sirligt i et slags arkivsystem i bakterierne.

De mærkelige mønstre viste sig at være et avanceret immunsystem for bakterierne, hvor de gemte ’fingeraftryk’ for de vira, de havde været i kamp med. Og sammen med opdagelser fra andre forskere i Europa blev det startskuddet til den revolution, vi i dag kender under navnet crispr.

Vi var godt klar over, at det her var en opdagelse af fundamental betydning.

Egon Bech Hansen, DTU og tidligere Danisco

Den næste banebrydende opdagelse, der banede vej for crispr-teknologien, har også danske aftryk. Den foregik nemlig hos Danisco, hvor Egon Bech Hansen dengang var chef for en flok franske forskere.

Danisco sælger ingredienser til fødevareproduktion, og når man producerer yoghurt, sker det med hjælp fra bakteriekulturer. Men bakterierne kunne altså blive ’forkølede’, og så stod man med en hel tankfuld, som aldrig blev til yoghurt og skulle smides ud.

Derfor blev der forsket intensivt i at beskytte mælkesyrebakterierne mod vira, og Daniscos forskere beviste fra 2007 og frem, at det mystiske arkivsystem styrede immunsystemet. Man kunne altså programmere bakterien til at gå efter helt specifikke DNA-strenge. Og enzymet Cas9 blev opdaget som en supereffektiv og præcis ’saks’, der kunne hoppe ind i andre organismer og klippe DNA-materiale ud.

»Vi var godt klar over, at det her var en opdagelse af fundamental betydning. Det vidner historien jo også om. Vi sendte en artikel til Science (videnskabeligt magasin, red.), og den kom lige ind,« siger Egon Bech Hansen, som nu er professor på Danmarks Tekniske Universitet.

Opdagelsen blev fulgt op med patentansøgninger, og der var en mulighed for, at Danisco kunne have siddet tungt på de muligheder, der efterfølgende blev opdaget med crispr-teknologien. Altså at patenterne også kunne dække brugen af crispr på andre områder end kun bakterier.

»Vi kunne godt se, at det kunne bruges i andre organismer end bare yoghurt-kulturer. Vi formulerede patentbeskrivelsen bredt, men det blev ikke en bred beskyttelse, fordi vi ikke kunne demonstrere det. Vi skulle på kort tid have demonstreret teknologien i planter og dyr, og det ville kræve en stor investering,« forklarer Egon Bech Hansen.

Man kan godt kigge tilbage og tænke, at det havde været en rigtig god investering at putte 30 mio. kr. mere ind i den forskning.

Egon Bech Hansen, DTU og tidligere Danisco

Der var en forretning, der skulle betjenes, så det var ikke oplagt at kaste sig ud i mere generel grundforskning – og det kan selvfølgelig godt ærgre professoren i dag.

»Man kan godt kigge tilbage og tænke, at det havde været en rigtig god investering at putte 30 mio. kr. mere ind i den forskning. Men sådan er det jo altid, når man kigger i bakspejlet,« siger han.

I stedet blev det andre forskere, der gik videre med det spor, som førte til det endelige gennembrud i 2012: At crispr-teknologien kunne videreudvikles til en færdig genredigeringspakke.

Cas9-enzymet kunne både klippe OG klistre. Altså skære en DNA-streng over det helt rigtige sted, sætte en ny stump DNA ind, og lappe det sammen igen. En bioteknologisk revolution var begyndt, og i de kommende år spredte teknologien sig som en steppebrand.

En del af 10 Idéer, der kan ændre Danmark

10 visionære, innovative iværksættere. 10 brancher på 10 uger. I denne uge dækker vi Transport.

10 idéer, der kan ændre Danmark - FødevarerFødevarer
10 idéer, der kan ændre Danmark - EnergiEnergi
10 idéer, der kan ændre Danmark - Læser forslagLæser forslag

I dag kan man som forsker for eksempel købe mus med helt kortlagte gener og så ellers bare begynde sine eksperimenter med at tænde og slukke for forskellige dele af generne. At ændre i DNA’et på et levende væsen er nærmest blevet lige så nemt som at ændre teksten i et Word-dokument.

»Crispr-teknologien er ikke fremtid. Den har været i brug i 6-7 år nu, selvom det lyder som science fiction, at man bare kan ændre på generne i en mus og så se, hvad der sker,« siger Egon Bech Hansen.

Danisco blev siden hen købt op af amerikanske Dupont, og forskerne hos Danisco, som spillede en nøglerolle i crispr-udviklingen, sad i Frankrig, Canada og USA.

Så de danske fingeraftryk i crispr-historien afspejler sig i dag først og fremmest i et videnskabeligt miljø, der har været med fra starten af, vurderer seniorforsker Shiraz Shah.

Han kom som ph.d.-student med i Roger Garretts gruppe på Københavns Universitet i 2007 – lige før gennembrud nummer to.

»Vores primære fordel i Danmark er, at vi har arbejdet med crispr i lang tid. Vi har været med fra før, man vidste, at man kunne bruge det til genredigering. Så vi har rigtig meget ekspertise på området, og der er lavet meget grundforskning her,« siger Shiraz Shah, som i dag forsker hos Dansk Børneastma Center og bruger crispr.

Men han bruger det ikke til genredigering. Der er nemlig mange andre muligheder med teknologien, og det er nok på andre områder end helt klassisk genredigering, at danske forskere skal forsøge at gøre sig gældende, vurderer han.

Sådan har vi gjort
  • Finans har i arbejdet med at udvælge 10 idéer, der kan ændre Danmark, talt med forskere, erhvervsfolk, investorer, interesseorganisationer og andre nøglepersoner i det danske innovationsmiljø indenfor ni udvalgte sektorer:
  • Byggeri, Digital, Klima, Finans, Sundhed, Kommunikation,Transport, Fødevarer og Energi.
  • Den tiende idé udvælges senere efter input fra læserne - send meget gerne et forslag til 10ideer@finans.dk.
  • De udvalgte idéer skal rumme et kommercielt potentiale til – i bedste fald – at skabe en hel erhvervsklynge i Danmark. Mange idéer bliver ikke den store succes, men ambitionen er at finde nogle af fremtidens vindere.
  • 10 idéer, der kan ændre Danmark er primært et redaktionelt projekt, hvor idéerne og specielt deres hovedpersoner skal kunne bære en journalistisk fortælling og formidle deres idéers fulde spændvidde til inspiration for andre, der vil ændre Danmark.
  • »Det næste store bliver alt det andet, man kan bruge crispr til. Det er et nyt værktøj, vi lige har fået, og det kan bruges til alt mellem himmel og jord,« siger Shiraz Shah.

    Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
    Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
    Læs serien her
    BRANCHENYT
    Læs også