Serier

Flyttede fra England til Danmark: Snipr Biome er på vej med banebrydende afløser for penicillin

Det lille danske biotekselskab Snipr Biome har potentiale til at blive en kommerciel succeshistorie med enorme muligheder for fremtiden. Foreløbig har investorer satset 350 mio. kr. på det kun 25 mand store selskab.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Christian Grøndahl har en fortid som blandt andet forskningsdirektør hos Zealand Pharma og vice president hos Novo Nordisk. Nu er han serie-iværksætter og satser stort på crispr-teknologien med selskabet Snipr Biome. Foto: Gregers Tycho

Hele biotech- og medicinalbranchen blev for syv år siden ramt af en videnskabelig bombe, da crispr-teknologien så dagens lys. Med ét slag blev det langt nemmere og billigere at ændre på generne hos blandt andet mennesker og dyr.

De nye muligheder er blevet udnyttet til fulde hos den lille, danske startup Snipr Biome, som med 25 ansatte er ved at udvikle en afløser for penicillin, men har flere andre bud på nye lægemidler i pipeline.

Sådan lyder vurderingen fra eksperter på området, og derfor er selskabet udvalgt i kategorien ’sundhed’ i Finans’ serie ”10 idéer, der kan ændre Danmark”.

Snipr Biome
  • Stiftet i 2015 af Christian Grøndahl, professor Morten O. A. Sommer og britiske Jasper Clube.
  • Alle tre arbejdede sammen i Cambridge i England, men Snipr Biome flyttede til Danmark, da Lundbeckfonden Emerge tilbød finansiering af selskabet. I 2017 investerede Lundbeckfonden Emerge 20 mio. kr.
  • De første to et halvt år var selskabet i ’stealth mode’, altså uden at kommunikere udadtil.
  • I marts 2019 fik Snipr Biome et kapitalindskud på 330 mio. kr. fra Lundbeckfonden Emerge, Wellington Partners, Life Sciences Partners og North-East Healthcare Investment.
  • Selskabet har 25 medarbejdere, de fleste i hovedkontoret på Østerbro i København.
  • Selskabet er i udviklingsfasen og tjener ikke penge. Regnskabsåret 2017/2018 bød på et underskud på 23 mio. kr. før skat.

Snipr Biome bruger crispr til at ”redigere” i de bakterier, vi har i kroppen, og har på fire år rejst 350 mio. kr. i kapital. Den særlige måde at udnytte teknologien på bliver i første omgang brugt til at udvikle en afløser for traditionel antibiotika, men selskabet arbejder også med blandt andet kræftbehandlinger.

»Vi lavede selskabet i 2015, mest på ideen om at bruge crispr på bakterier. Hvis konceptet virkede, ville vi kunne lave en ny form for penicillin. Og det er lykkedes,« siger Christian Grøndahl, direktør for og stifter af Snipr Biome.

Det store beløb, selskabet har rejst fra investorer, taler sit eget sprog, men også fra eksperterne er der ros til Snipr Biome.

»Det er et enormt smart træk at bruge crispr på den måde. Og det er meget nemt at se et virkeligt stort potentiale, for Snipr Biome adresserer jo et kæmpestort problem, nemlig de multiresistente bakterier,« lyder dommen fra Jacob Giehm Mikkelsen, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i crispr-teknologien.

Hos Innovationsfonden, som hele tiden er på jagt efter danske startups, der har potentiale til et kommercielt eventyr, er der også begejstring. Innovationsfonden har ikke været involveret i Snipr Biome, men har alligevel fulgt selskabet.

Det taler for og imod dansk succes

Her er tre ting, der henholdsvis taler for og imod et generelt dansk forretningseventyr baseret på crispr-teknologien:

FOR

  • Danmark har en stærk biotech- og medicinaltradition, samt store fonde der kan støtte nye selskaber med kapital.
  • Forskere på Københavns Universitet var med til de allerførste opdagelser på området, og der er derfor mange erfarne folk i miljøet, selvom selve crispr-teknologien kun er syv år gammel.
  • Genredigering handler i høj grad om etik, og Danmark og danske forskere har et stærkt internationalt ry for ordentlighed.

IMOD

  • Andre lande er helt generelt længere fremme med at udnytte crispr-mulighederne – ikke mindst i lande med mindre regulering på området som USA og Kina. Danske virksomheder skal derfor finde nicher, ligesom Snipr Biome har gjort det.
  • Selvom teknologien er billig, er det dyrt at udvikle ny medicin, især baseret på nye teknologier. Og konkurrenterne er store, globale medicinalselskaber.
  • Der er ikke politisk fokus på at udnytte de kommercielle muligheder i crispr i Danmark.

»Snipr Biome har fundet en rigtig god niche ved at sætte to fantastiske teknologier sammen. De er blandt dem, der kom først på det område. Og så er det et produkt, som er skalerbart og meget lettere at kommercialisere end andre typer af behandlinger baseret på crispr-teknologi,« siger Peter Aadal Nielsen, chefkonsulent hos Innovationsfonden og fagekspert på medicinalområdet.

Lundbeckfonden Emerge, der var den første eksterne investor i Snipr Biome, har i sagens natur også set store muligheder i det unge selskab.

»Snipr Biome har potentialet til at blive en ny Genmab eller Universal Robots. De har meget dygtigt set muligheder for at bruge crispr på en ny måde og har patenteret det hele,« siger Christian Elling, managing partner hos Lundbeckfonden Emerge, der bestyrer Lundbeckfondens investeringer i startups.

Genmab er med 20 år på bagen den største nyere danske succes i medicinalbranchen og omsatte sidste år for over 3 mia. kr.

Snipr Biome har potentialet til at blive en ny Genmab eller Universal Robots.

Christian Elling, Lundbeckfonden Emerge

Det var netop Lundbeckfonden Emerge, som sikrede, at Snipr Biome slog sig ned på dansk jord, for selskabet blev oprindeligt stiftet i Cambridge i England af tre forskere, hvoraf de to var danske.

Men beslutningen om at følge pengene og flytte til Danmark var nem, forklarer Christian Grøndahl.

»Det var meget oplagt, at vi lagde os her i Danmark. Betingelserne her for en virksomhed som vores er blandt de bedste i Europa. Ikke mindst fordi vi har de store fonde, som investerer langsigtet,« siger han.

En del af 10 Idéer, der kan ændre Danmark

10 visionære, innovative iværksættere. 10 brancher på 10 uger. I denne uge dækker vi Transport.

10 idéer, der kan ændre Danmark - FødevarerFødevarer
10 idéer, der kan ændre Danmark - EnergiEnergi
10 idéer, der kan ændre Danmark - Læser forslagLæser forslag

Som ved al udvikling af ny medicin er der høj risiko og lang vej til at få et færdigt produkt på markedet. Om alt går vel, har Snipr Biome et bud på en behandling af multiresistente bakterier klar om 2-3 år, og derefter følger 5 til 10 års forsøg i den virkelige verden, før et lægemiddel normalt bliver godkendt.

Det var meget oplagt, at vi lagde os her i Danmark. Betingelserne her for en virksomhed som vores er blandt de bedste i Europa.

Christian Grøndahl, Snipr Biome

Det store spørgsmål vil være, om Snipr Biome har overvundet den største udfordring lige nu, nemlig at få crispr-behandlingen helskindet rundt i hele kroppen og ud til alle de bakterier, der skal bekæmpes, vurderer Jacob Giehm Mikkelsen.

Sådan har vi gjort
  • Finans har i arbejdet med at udvælge 10 idéer, der kan ændre Danmark, talt med forskere, erhvervsfolk, investorer, interesseorganisationer og andre nøglepersoner i det danske innovationsmiljø indenfor ni udvalgte sektorer:
  • Byggeri, Digital, Klima, Finans, Sundhed, Kommunikation,Transport, Fødevarer og Energi.
  • Den tiende idé udvælges senere efter input fra læserne - send meget gerne et forslag til 10ideer@finans.dk.
  • De udvalgte idéer skal rumme et kommercielt potentiale til – i bedste fald – at skabe en hel erhvervsklynge i Danmark. Mange idéer bliver ikke den store succes, men ambitionen er at finde nogle af fremtidens vindere.
  • 10 idéer, der kan ændre Danmark er primært et redaktionelt projekt, hvor idéerne og specielt deres hovedpersoner skal kunne bære en journalistisk fortælling og formidle deres idéers fulde spændvidde til inspiration for andre, der vil ændre Danmark.

»Det afgørende er, at man finder metoder til at levere, så man effektivt kan ramme alle bakterier. Men idéen og udgangspunktet er godt,« siger professoren.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også