Serier

Danske atomkraft-iværksættere lander kæmpeaftale i Sydkorea: »Vi jagter trecifret millionbeløb«

Seaborg Technologies er klar til næste skridt på rejsen mod en næste generation af atomreaktorer. I alt skal der bruges 300 mio. euro for at nå målet.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Seaborg Technologies har nu i fem år arbejdet på en helt ny type atomreaktor baseret på flydende salt. Den kan blive en stor gevinst i kampen for klimaet, fordi reaktoren er hurtig at skalere og samtidig producerer den 100 pct. CO2-neutral energi. Her er det Trols Schönfeldt, medstifter og adm. direktør i selskabet. Foto: Stine Bidstrup

Selv om atomkraft ikke er på tegnebrættet i Danmark, har en lille virksomhed på Nørrebro en af verdens mest lovende atomkraftteknologier i støbeskeen.

Seaborg Technologies er et godt stykke vej i bestræbelserne på at udvikle en ny type atomreaktor, som kører på flydende salt, og som kan være i en 20 fods container. Den vil kunne lette prisen på atomkraft betragteligt og samtidig øge sikkerheden.

Den unikke teknologi har affødt så stor opmærksomhed i særligt Asien, at Seaborg nu har landet en kæmpe aftale med et stort sydkoreansk energiselskab, hvis navn endnu ikke er offentligt.

Aftalen er et partnerskab, hvor Seaborg og sydkoreanerne vil bygge 7.500 af Seaborgs reaktorer til atomkraft i Sydøstasien frem mod 2040.

»Det er et meget stort skridt på vejen mod næste generation af atomkraft. Sydkoreanerne vil sørge for al infrastruktur til at kunne bygge reaktorerne, og så skal vi bare koncentrere os om at færdigudvikle selve reaktoren,« siger Troels Schönfeldt, medstifter og adm. direktør i Seaborg Technologies.

Seaborg har eksisteret siden slutningen af 2014 og har allerede hentet et tocifret millionbeløb fra bl.a. seks forskellige danske stiftere af såkaldt unicorn-virksomheder - startups med en værdi på over 1 mia. dollars.

Næste generations atomreaktor
  • Seaborg arbejder på at udvikle små såkaldt flydende salt-atomreaktorer, der er baseret på atomaffald, flydende salt og en særlig moderator, som gør det muligt at lave en særlig kompakt reaktor.
  • Reaktoren ventes at kunne være i en almindelig 20 fods container, vil kunne producere strøm nok til en større provinsby, men vil også kunne bruges til at producere fjernvarme eller til at drive store skibe frem.
  • Reaktorerne vil være mobile, og de vil kunne bruges som et supplement til andre vedvarende energikilder, som f.eks. solceller, når de er forhindrede i at levere energi.
  • Seaborg forventer ikke at kunne sælge reaktoren herhjemme. Til gengæld ser virksomheden et meget stort potentiale i blandt andet Sydøstasien.
  • Seaborg mener at have udviklet en reaktortype, der er mere sikker end de traditionelle atomreaktorer, fordi køling med flydende salt betyder, at reaktoren standser, hvis strømmen f.eks. går. Derfor kan den ikke nedsmelte.
  • Hvis der endelig skulle ske et udslip, vil radioaktiviteten ikke stige til vejrs i en dampsky, men bliver i salten, som blot vil blive til en krystallignende sten, hvis den kommer uden for reaktoren.

Efter den store aftale i Sydkorea er Trols Schönfeldt nu gået på jagt efter den næste kapitalindsprøjtning på et trecifret millionbeløb.

»Vi håber på at have finansieringen på plads inden for meget kort tid. Formentlig kun en måned eller to. Det er penge, som skal bruges til at bygge et laboratorium, så vi kan færdigudvikle vores reaktor,« siger han.

Seaborg forventer at have deres første reaktor kørende i 2024, hvis alt går efter planen. Men inden den står klar, er der ifølge Troels Schönfeldt brugt 300 mio. euro – svarende til ca. 2,25 mia. kr.

»Halvdelen vil gå til udviklingen, og den anden halvdel vil gå til at producere den første reaktor, som er meget dyrere end de næste,« siger han.

Seaborg har 28 ansatte på nuværende tidspunkt, men målet er skabe en ny dansk eksportsucces – særligt til Sydøstasien, hvor de klimatiske forhold betyder, at sol-, vind-, og vandenergi ikke har optimale forhold.

En af Seaborgs reaktorer kan levere energi til en by på 50.000 indbyggere inklusiv al industri.

»Målet er at erstatte meget af kulkraften med atomkraft. Vores teknologi vil kunne forsyne Sydøstasien med energi en tredjedel billigere end kulkraft. Men det vigtigste er, at atomkraften kan redde klimaet,« siger Troels Schönfeldt.

Det taler for og imod dansk succes

Her er tre ting, der henholdsvis taler for og imod, at Danmark kan blive en stor eksportør af den næste generation af atomkraft.

FOR

  • Efterspørgslen efter nye grønne energikilder som atomkraft er kraftigt stigende i særligt Afrika og Asien på grund af stigende velstand og energibehov.
  • De små atomreaktorer, som kører på smeltet salt, kan produceres på samlebånd, når de først er sikkerhedsgodkendt. Dermed kan de være den hurtigste vej til mere energi i lande, hvor behovet er akut.
  • Danske Seaborg og Copenhagen Atomics er på nuværende tidspunkt to af de førende udviklere af atomreaktoren. Dermed har de et godt afsæt til at komme først på markedet med en godkendt reaktor.

MOD

  • Der er ca. 20 andre startups i verden, som arbejder på stort set den samme teknologi. Derved er konkurrencen fra udlandet om at komme først med reaktoren hård.
  • Der skal bruges finansiering i milliardklassen for at udvikle og producere en reaktor. Så meget investorkapital kan være vanskeligt at skaffe, før der overhovedet er omsætning i forretningen.
  • Det kræver meget omfattende sikkerhedsgodkendelser at få en ny type atomreaktor på markedet. Det er både ekstremt kostbart, men kan også trække lanceringen så langt ud, at andre energiteknologier er kommet på banen inden da.


Professor i kernekraft ved DTU, Bent Lauritzen, kalder den næste generation af atomkraft for livsnødvendig, hvis vi skal overvinde de massive klimaudfordringer på kloden.

»Hvis ikke vi kan producere billig atomkraft i form af små reaktorer på samlebånd, vil mængden af fossile energikilder blot stige. Vi kan simpelthen ikke løse klimakrisen i Asien og Afrika uden de teknologiske nybrud inden for atomkraft,« siger han.

På verdensplan fylder atomkraft ca. 5 pct. af verdens energiforsyning, mens fossile brændsler som kul, olie og gas fylder 80 pct. Det har ikke ændret sig i 25 år.

BRANCHENYT
Læs også